Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Liv i sproget

Sprogklummen: Strømer, strisser, panser og politi

Kært barn har mange navne! Det er, hvad man siger. Politiet hører til de kære børn – i hvert fald bedømt på dets mange øgenavne. Flere af dem optræder endda i navne på danske film

I min barndoms Anders And & Co. hed den noget fyldige politimand, som Mickey Mouse og Fedtmule samarbejdede med, politimester Striks. Det var da til at forstå!

Han måtte ustandseligt afhente Sorteper, der var Mickeys hovedfjende. Men hov, vi skal tilbage til nutiden. Det er klart nok, at noget eller nogle, der er så synlige som politiet, må få øgenavne.

Anne Marie Andersen fra Odense har sendt mig et brev, hvori hun spørger til politiets mærkelige tilnavne eller øgenavne. Hvad betyder politibetjentes øgenavne som strisser, strømer og panser for eksempel?

Ordet strisser blev første gang anvendt om politiet som en del af en særlig slang på Christianshavn, og det optræder også i navnet på tv-serien ”Strisser på Samsø” fra 1997-1998 med Lars Bom som hovedrolleindehaver.

Ordbog over det danske Sprog henviser til, at det er registreret i 1907 som ”stridser” eller ”strikser”, så min barndoms Politimester Striks fra Anders And var ikke helt galt afmarcheret!

Ordet strisser kommer dog ikke af striks forstået som streng. Det kommer derimod oprindeligt fra schweizertysk strizi, der nærmest betyder det modsatte, nemlig vagabond eller dum karl, og som igen er afledt af strizen, der betyder strejfe om eller stjæle.

Ordet er muligvis bragt til Danmark af omrejsende håndværkere engang i 1800-tallet. Strissere er altså både dem, der stjæler, og dem, der fanger dem, der stjæler!

Strømer er det næste øgenavn, som blev kendt gennem spillefilmen ”Een gang strømer” med Jens Okking i hovedrollen. Ordet strømer er oprindeligt nedertysk og er principielt det samme ord som drønnert. Det betyder drønnert, vagabond, lediggænger, slapsvans eller laban.

I ungdomsoprørets tid, i 1967-1968, var der ret barske konfrontationer mellem unge og politiet, når demonstrationer blev beordret opløst. Det var nok her, politiet fik øgenavnet strømer. Sjovt nok betyder strømer og strisser altså næsten det samme. De var oprindeligt ikke pænt ment. I dag tror jeg snarere, begge ord er blevet en slags kælenavne.

Det sidste af Anne Marie Andersens eksempler er panser. Det ord har oprindelse i et italiensk ord, panciera fra pancia eller det latinske pantex, der faktisk betyder bug eller mave. Ordet panciera betød oprindeligt beskyttelse af bugen eller beskyttelse af maven.

Det blev i middelalderens Tyskland til pantze og på gammelfransk til pancier efter pance for mave. Sådan en pantze eller pancier blev senere til betegnelsen for rustning, så her gled vi over i krigsteknologien, hvor ordet jo stadig findes og anvendes som panser.

Når politiet har fået navnet panser klistret på sig, så skyldes det nok i første omgang, at politiet netop har stillet op i panser og plade mod demonstranter og arbejdsløse. Det har eksempelvis Martin Andersen Nexø skildret i ”Pelle Erobreren”, som blandt andet fortæller om de store arbejdskampe i 1880’erne og 1890’erne.

En af den danske filmskats juveler er”Panserbasse” fra 1936, der har Ib Schønberg i hovedrollen. Fra da af blev panser et meget blødere øgenavn, tror jeg.