Prøv avisen

Psykolog: Sund vrede styrker forholdet mellem forældre og børn

At hæve stemmen over for sine børn er faktisk mindre skadeligt end at lade vreden sive ud mellem sidebenene, mener psykolog. – Foto: Foto: Iben Gad

At råbe ad sine børn er de senere år blevet sidestillet med at slå. Men at smide de pædagogiske masker og vise en sund vrede over for sine børn kan være gavnligt af flere grunde, lyder det fra den bogaktuelle psykolog Frej Prahl

For nylig kom en kvinde forbi Frej Prahls psykologpraksis, fordi hun havde råbt og kastet en gummistøvle gennem soveværelset i afmagt over, at hendes barn ikke hørte efter, hvad hun sagde. Men ingen var blevet ramt. Ingen var kommet til skade.

”Alligevel skammede hun sig og var bange for, at hun havde skadet sit barn, blot fordi hun havde råbt og kastet en gummistøvle,” siger Frej Prahl.

Episoden er ganske symptomatisk, mener han. For den herskende fortælling nu til dags er, at børn lider overlast, hvis forældrene indimellem råber. Men at hæve stemmen er langt mindre skadeligt end at lade vreden sive ud mellem sidebenene.

For at illustrere pointen bruger Frej Prahl et eksempel fra sin egen hverdag, hvor hans søn en dag ud af det blå spurgte: ”Far, er du sur nu?”

”Han kunne mærke, at jeg ubevidst gik rundt og var bitter på ham og tog lidt hårdere fat, når jeg skulle løfte ham. Han skulle på en eller anden måde straffes, fordi jeg stadig var sur over en episode, der fandt sted tidligere på dagen.”

Det var dér, at det gik op for Frej Prahl, at der opstår flere problemer, når forældre undertrykker og forskyder vreden.

”For det første er konsekvensen, at børnene bliver forvirrede, fordi de ikke får nogen autentisk feedback på deres adfærd. Det er simpelthen svært for dem at ændre opførsel, hvis de ikke ved, hvad de har gjort forkert,” siger Frej Prahl.

”For det andet – og det her er langt mere alvorligt – bliver forældrenes kærlighed til deres børn mindre over tid. Hvis jeg udtrykker min vrede direkte og får den ud af mit system, har jeg med det samme varme følelser for min søn igen. Men hvis jeg ikke gør det, bliver jeg bitter og synes, at han er en mindre dejlig dreng, end jeg ellers ville have syntes. Det er altså for kærlighedens skyld, at vi skal udtrykke vreden, kan man sige.”

Familievejleder Lola Jensen mener ikke, at forældre skal have dårlig samvittighed, hvis der i et øjebliks frustration ryger en finke af panden, men det må ikke være et mål i sig selv at blive vred.

”Målet er at være præcis i sin kommunikation uden at råbe. Du vil jo aldrig råbe ad dine kolleger eller din chef. I så fald vil det blive taget op til MUS-samtalen,” siger hun.

Forældre bør i stedet vende blikket indad for at finde ud af, hvorfor deres lunte er så kort. Lola Jensen er overbevist om, at det hænger sammen med forældrenes prioriteter i dagligdagen. Selvom de giver udtryk for, at familien er det vigtigste, er det alle mulige andre steder, de bruger energien.

”I dag skal alle gennemføre en ironman, have samtalekøkken og afdragsfrie flexlån. På arbejdet har vi pleaset kollegerne hele dagen. Når vi så træder ind ad døren, begynder vi straks at brokke os over de skoletasker, der ligger og flyder i bryggerset. Den energi, man skulle have fordelt over en hel dag, er allerede opbrugt,” siger hun.

Når forældre skal udtrykke deres vrede, er det vigtigste ifølge Frej Prahl, at de tør bringe deres eget ”jeg” på banen i stedet for at gemme sig bag pædagogiske masker. Ved eksempelvis at sige ”Jeg vil ikke have, at du gør det eller det”, bliver vreden mere personlig – og dermed sundere.

”Får man sit eget ’jeg’ på banen, kan barnet mærke, at der rent faktisk er en forældre til stede i relationen. Det er ikke, fordi barnet straks begynder at gøre, hvad man siger. Men over tid vil man udvikle et forhold, hvor ens barn respekterer en mere – og dermed hører efter – fordi man faktisk tør stille sig frem, som den man er,” siger Frej Prahl.