Den er her nu, coronavirussen, og der er ikke meget, vi selv kan gøre ved det. Andet end det, vi plejer at gøre for at væbne os mod sygdom, selvfølgelig.
I min familie findes en tyrkertro på, at en god suppe kan afværge alverdens ondskab. Min mormor lavede den klassiske danske hønsekødssuppe med hjemmegjorte mel- og kødboller og en klat ris med rosiner i midten. Intet er mere trygt og velgørende end mormors suppe, det er som at blive pakket ind i en varm dyne og aet blidt over panden.
Jeg har opgivet at nå de højder og har i stedet udviklet mit eget svar på sundhedssuppen.
Den italienske minestrone er en uortodoks bondesuppe, der kan indeholde alt muligt, men fire ingredienser ligger i min fortolkning fast: hønsefond, hvidløg, bønner og tomat. Har man så et lille stykke bacon, er det slet ikke skidt, og hvad man putter i af grøntsager, kan også varieres.
Suppen indeholder vel oprindeligt sydfrugtagtige ting som friske tomater og aubergine. En dansk vinterversion kan indeholde selleri, løg, gulerod, pastinak, porre, grønkål, grønne bønner fra frost og krydderurter fra haven. I med det hele! Til sidst kan tilsættes en lille suppe-nudel for at give fylde.
Suppen skal indtages rygende varm, så næserne løber og kinderne rødmer, så ondskaben forlader selskabet og holder sig væk et godt stykke tid endnu.