Prøv avisen

Supermarked for 100.000 flygtninge

Za’atari-lejrens to supermarkeder ligger i udkanten af den enorme lejr, så mange familier må gå langt efter deres mad. Men familierne sætter pris på turen, for det at handle i et supermarked giver flygtningene mulighed for et minimum af selvbestemmelse. Foto: Sidsel Fabricius

I verdens næststørste flygtningelejr kan ofrene for krigen i Syrien nu handle dagligvarer i toregulære supermarkeder. Syrerne køber sig til en bid af værdighed og normalitet

Omkring 70 millioner kroner skifter hver måned hænder i verdens næststørste flygtningelejr, Zaatari-lejren i det nordlige Jordan tæt ved den syriske grænse.

Her lever i øjeblikket omkring 100.000 syriske krigsflygtninge, som af hinanden køber tjenester, skurvogne, elektronik, telte, toiletter, transport ind og ud af lejren og mad. Og siden begyndelsen af februar har syrerne kunnet fylde selvvalgte madvarer i indkøbsvogne frem for at få udleveret færdigpakkede leveringer af olie, sukker og ris. To supermarkeder er åbnet i lejren for at give værdigheden tilbage til syrerne, som lejrleder Kilian Klein-schmidt fra FNs flygtningeorganisation, UNHCR, udtrykker det.

I Tazweed-supermarkedet på stenet ørkenjord tilbyder hylde efter hylde velkendte dagligvarer. Grøntsager, kødpølser, youghurt, smørepålæg, mild ost, te og konserves. Det ligner et almindeligt supermarked. Og så alligevel ikke helt. For sukker købes i 10 kilo-poser. Æg sælges fra paller. Madolie kommer i dunke. En hel gang er forbeholdt saltbøtter og ketchupflasker. De basale madvarer fylder mest.

Umran Ghaleb skubber en vogn proppet med salathoveder, tomater, kartofler og mælk gennem supermarkedet. Sammen med sin mand drev hun et landbrug i Syrien.

LÆS OGSÅ: Livet klemmes ud af en flygtningelejr

Vi var vant til at spise grøntsager, så jeg foretrækker at kunne vælge mine madvarer selv. Det er bedre end det, vi får udleveret, siger hun.

Umran Ghaleb og de tusinder af øvrige syrere, som handler i et af lejrens to supermarkeder, betaler med kontanter eller med de madkuponer, de får udleveret to gange om måneden fra FNs fødevareprogram, WFP. Madkuponerne kan dog ikke bruges til at købe eksempelvis chips og sodavand, oplyser A4-ark med arabisk skrift.

Supermarkedet beskæftiger 46 personer, hvoraf 12 er syrere, som lever i Zaatari. En af dem er slagter Nasruddin. Seks dage om ugen hakker han lammekød og udbener kyllinger til en månedsløn på cirka 1500 kroner.

Det gør, at jeg kan købe ting, så det minder en lille smule om min gamle hverdag, fortæller han.

En flig af hverdag og normalitet er netop, hvad supermarkedet skal give flygtningene. Tæt ved supermarkedet, i Zaatari-lejrens indhegnede sikkerhedszone for blandt andet FN, sammenfatter lejrleder Kilian Kleinschmidt det således:

Mange af syrerne her har været ufatteligt gode til at handle og bytte varer, og de har haft meget lidt tillid til autoriteter. De vil hverken fortælles, hvor de skal stille deres stol, eller hvad de skal spise. Supermarkedet er en måde at imødekomme deres karakter og behov på. De klæder sig fint på for at købe ind, hele familien følges ad, og de forsøger at finde ind i konceptet om den glade shopper. Det handler om værdighed.

Hen på eftermiddagen i Tazweed-supermarkedet tynder det ud i de handlende. Sælgeren bag den lille bagerdisk med hvidt, sødt brød smiler ud i luften. Et par kvinder diskuterer køb af instant kaffe eller mere mel. En far, mor og to børn bærer fyldte poser i retning af lejrens tusinder af telte og skurvogne. Mohammad Al Jazi skridter forbi supermarkedets gang med hundredvis af bøtter babymad. Der fødes i gennemsnit 10 babyer i Zaatari om dagen. Mohammad Al Jazi er vicedirektør i Tazweed-kæden, som har supermarkeder og hotelforsyninger spredt ud over Jordan. Supermarkedet i Zaatari giver kun et ganske lille overskud, siger han.

Sammen med FN har vi et ansvar for at hjælpe syrerne. Supermarkedet skal selvfølgelig løbe rundt, men det handler i høj grad om at hjælpe flygtningene. Det gør mig glad at se, at syrerne er glade for at komme her.

Og intet tyder på, at syrerne vil stoppe med at komme i supermarkedet foreløbig. Godt nok vil hverken den jordanske regering eller UNHCR kalde lejren for en permanent løsning, men med Kilian Kleinschmidts ord:

UNHCR byggede en lejr, syrerne byggede en by.

Betalingen i supermarkederne foretages enten kontant eller med de madkuponer, som flygtninge får udleveret fra FN’s fødevareprogram. Mange har ikke anden indkomst end madkuponerne, så indkøbene overvejes nøje.– Fotos: Sidsel Fabricius. Foto: Sidsel Fabricius