På væggene hænger farvestærke tegninger af en rødhåret, fregnet pige med strittende fletninger. Hun har det ene ben på jorden, det andet balancerer i luften med en sort sko, der er nogle numre for stor, og posede strømpebukser under den blå kjole.
Karakteristiske tegninger
De fleste har nok gættet, at tegningen forestiller Pippi Langstrømpe. Den fiktive karakter skabt af den svenske forfatter Astrid Lindgren dukkede for første gang op i Danmark i 1946 og har siden inspireret og glædet generationer af unge læsere.
Historierne om Pippi hænger uløseligt sammen med tegningerne, og dem stod den danske illustrator Ingrid Vang Nyman for. Et udvalg af hendes værker er nu udstillet på det stockholmske museum Millesgården.
I 1942 flyttede den 26-årige Ingrid Vang Nyman til Sverige sammen med sin mand, svenskeren Arne Nyman, og deres søn Peder. Ingrid Vang Nyman var uddannet på Kunstakademiet i København og havde en forkærlighed for børnebøger. Gennem forlaget Rabén og Sjögren kom hun i kontakt med forfatteren Astrid Lindgren, der netop havde solgt sin første bog til forlaget, og hun blev hyret til at give form til bogens hovedperson, Pippi Langstrømpe.
Bogen blev en enorm succes, og første oplag på 20.000 eksemplarer blev udsolgt på bare to uger. Selvom historien naturligvis fik mest opmærksomhed, blev også tegningerne bemærket. Datidens børnebøger var oftest et pastelfarvet, blødt univers, men Ingrid Vang Nyman var inspireret af modernisme og skrællede tegningerne for alle unødvendige detaljer. Det fik meget omtale i Sverige, da bøgerne kom ud, fortæller museumsdirektør på Millesgården Onita Wass.
Mange syntes, det var grimt, fordi billederne var meget enkle med klare farver. Men hun var i virkeligheden på forkant med tiden, for Sverige var isoleret fra resten af verden under Anden Verdenskrig, og efter krigen slog den type abstrakt kunst igennem. Så blev de former og farver, som Ingrid Vang Nyman arbejdede med, populære, fortæller Onita Wass.
Lindgren brød med Nyman
Astrid Lindgren blev hurtigt en af Sveriges mest kendte forfattere, og Ingrid Vang Nyman fulgte med som tegner på nogle af bøgerne, men langsomt blev samarbejdet mellem de to kreative personer mere anstrengt. I Millesgårdens udstilling viser nogle breve, hvordan Astrid Lindgren foreslår tegneren at sætte prisforslaget til et tysk forlag ned, fordi forlaget mente, det var alt for højt. Svaret fra Ingrid Vang Nyman falder prompte. Hun vil ikke ændre prisen. Oversættelsen i Tyskland endte med at blive illustreret af en anden kunstner, og det var afgørende for den internationale udvikling, hvor Ingrid Vang Nyman kun leverer tegninger til ganske få oversættelser. I en kronik i Dagens Nyheter skriver Gunnar Grähs, formand for forbundet Svenska Tecknare, at Ingrid Vang Nyman fortjener større anerkendelse.
Hun er virkelig en legendarisk illustrator med en banebrydende originalitet, og desuden var hun foregangskvinde for tegneres rettigheder, mener han.
Bruddet mellem Astrid Lindgren og Ingrid Vang Nyman kom i 1952, hvor Lindgren i et brev til Vang Nyman skrev: Du er Sveriges bedste børnebogstegner. Men nu er det slut!
Ingrid Vang Nyman, hvis ægteskab var slut år forinden, rejste derefter til København, og i 1959 valgte hun at tage sit eget liv.
På Millesgården hænger tegninger af Pippi nu side om side med Ingrid Vang Nymans andre illustrationer. Hun gav blandt andet form til en billedbog om Grønland.