Svigermor er ikke svigefuld

Ordet sviger- har ikke noget med svigt eller svigte at gøre, skriver Johannes Nørregaard Frandsen

Hvad dækker ordet "svigermor" egentlig over?
Hvad dækker ordet "svigermor" egentlig over?.

Jeg må hjælpe fru Else Husted Kjær fra Nees ved Vemb! Hun har i en mail forklaret, at hun er overordentlig glad for sine svigerdøtre, men at hun egentlig ikke bryder sig om ordet svigermor.

Hun synes, det lyder som ”svig”, og at de mange dumme vittigheder, der findes om svigermødre, belaster ordet og rollen. Det sidste er der noget om. Der er sagt og skrevet og tegnet mange vittigheder, hvor svigermødre indtager en noget problematisk rolle.

Jeg kan dog straks trøste! Ordet sviger- har ikke noget med svigt eller svigte at gøre. Ordet, eller rettere præfikset, er kommet fra tysk Schwieger, men har lange rødder tilbage i oldgermansk og i et oldnordisk ord som svära, et middelalderligt dansk ord som suier og i et gotisk ord som swaihro.

Ordets betydning er faktisk ikke helt sikkert, men det tætteste, vi kommer på en betydningsrod, er ”sin” eller ”egen” eller ”sin egen”. Så en svigermor er altså ”sin-egen-mor”. Det giver jo tilsyneladende ingen mening. Men det gør det så alligevel, for ordet skal nok forstås derhen, at en svigerfar, henholdsvis svigermor, er far eller mor til den, der er gift ind i slægten. I den forstand er de ”sin egen”, altså ikke del af slægtskæden.

Svigermoder er jo ikke en del af slægten, men mor til den, der ved ægteskab nu er knyttet ind i slægten. Man skal huske på, at det direkte blodsbånd var vigtigt for slægtsopfattelsen, når vi bevæger os et par hundrede år tilbage. Svigerforældre er altså ikke svigefulde! De er blot deres egne i den forstand, at de repræsenterer en ikke-slægtsbunden tilbygning til familien.

Ordet svoger er i øvrigt i udgangspunktet det samme som sviger. Det er blot udtryk for en udvikling, der er sket på et eller andet tidspunkt. Det betyder dog ikke, at man nu skal kalde svigerfar for svogerfar. Lad os fortsat reservere svoger til søsters mand eller til konens bror.

For resten anvendte man i 1700- og 1800-tallet ofte begreberne kone-moder, kone-fader, kone-søster og kone-broder i stedet for det der sviger-værk. Så kan man spørge, om der også var mande-moder, mande-broder og så videre. Det var der næppe, for slægten og familiens forhold blev set ud fra mandens perspektiv. Det var ham, hvis blod og arvefølge bragte slægten videre, så han kunne som ægtemand have en officiel kone-moder.

Lad os være glade for ordet sviger- og hylde de tusinder af dejlige svigermødre. Else Husted Kjær kan i al fald roligt glæde sig sammen med sine svigerdøtre. Hendes sviger-titel betyder ikke svig! Men det forhindrer ikke alle vittighederne. En ordbog fortæller om en vittig formulering, der blev bragt i dagbladet Politiken engang i 1940'erne, hvor man advarede de giftemodne kvinder mod svigerfarerne. Det kan der sikkert være grund til.

Danmark havde en helt særlig svigerfader i kong Christian 9., der sad på tronen fra 1863 til 1906. En datter, Alexandra, blev gift med prinsen af Wales, der siden blev Englands konge. Datter Dagmar blev russisk zarina. Desuden blev en søn, Vilhelm, Grækenlands konge, jo, da virkede den danske svigermekanik i det euro-pæiske hus.