Sønderjyske genforeningsklokker

Under Første Verdenskrig blev sønderjyske kirkeklokker støbt omtil kanoner

Kirkeklokken i Nørre Longelse på Langeland
Kirkeklokken i Nørre Longelse på Langeland. Foto: Nanna Bisp Büchert Denmark.

Grænselandets historie er i en nøddeskal Danmarks historie. Den skæbne, som overgik Sønderjylland, fik konsekvenser for hele nationen, og de tab, som Sønderjylland led, var hele Danmarks tab.

Min livslange interesse for grænselandet og dets historie har inspireret mig til at sammenstykke den her foreliggende beretning om de mange sønderjyske kirker, som gennem tvangsaflevering af kirkeklokker fik skæbnens ugunst at føle. Beretningen må betragtes som en lille niche i Sønderjyllands historie i almindelighed og som et beskedent supplement til landsdelens kirkehistorie i særdeleshed.

LÆS OGSÅ:Danmarks ældste kirkeklokke er cirka 900 år

Resultatet af krigen i 1864 blev, at Danmark måtte afstå hele hertugdømmet Slesvig til Tyskland. Fremmedherredømmet kom til at vare i 56 år frem til 1920. Det betød, at både Nordslesvig og Sydslesvig blev betragtet som en del af Tyskland under Første Verdenskrig (1914-1918). Den tyske stat pålagde de sønderjyske sogne en klokkeskat, på lige fod med kirkesognene i Tyskland. Det betød, at de skulle aflevere deres kirkeklokker, så de kunne støbes om til kanoner.Et kirkesogn måtte kun beholde én klokke. Resten skulle afleveres til den tyske våbenindustri. Kun ganske få sogne slap for tvangsafleveringen blandt andet i de få tilfælde, hvor en kirkes klokke var af særlig høj kvalitet og historisk værdi.Efter Genforeningen i 1920 donerede Krigsministeriet i alt 60 gamle malmkanoner til støbning af klokker til de sønderjyske kirker, som havde mistet deres kirkeklokker. Disse kanoner var for en stor del støbt af materiale fra kirkeklokker, inddraget ved klokkeskatten 1528 og 1602. Genforeningsklokkerne var at betragte som en gave fra det danske folk, idet der oprettedes Nationalfondet af 1918 til Anskaffelse af Kirkeklokker i Sønderjylland.

Klokkerne blev naturligvis taknemmeligt modtaget i de sønderjyske sogne. På én og samme søndag efter påske i 1921 blev alle de genforeningsklokker, som på det tidspunkt var overdraget, indviet på højtidelig vis, sandsynligvis med oplæsning af det gavebrev, der fulgte med hver klokke, som en kirke fik overdraget.

Dette gavebrev sluttede med ordene: Naar da Klokken atter lyder over det ved Troskabens og Kærlighedens Kraft genvundne Land, ligger deri den Bøn, at Frelsens Ord paa Folkets Maal maa være og vokse, mens Malmen har Mæle. Juni 1921. Nationalfondet af 1918 til Anskaffelse af Kirkeklokker i Sønderjylland.

Ernestine Nyrop (1888-1975) tegnede udsmykning til to genforeningsklokker til Emmerlev Kirke i Sønderjylland og arbejdede i de følgende år blandt andet med kirkerestaureringer i landsdelen.

Et meget stort antal af genforeningsklokkerne 44 i alt blev støbt af De Smithske Jernstøberier i Aalborg. Hvorfor så mange klokker blev støbt i Aalborg, kan man godt undre sig over, for der fandtes andre klokkestøbere i Danmark. Men sandsynligvis havde støberiet i Aalborg erfaring i netop klokkestøbning, og det var samtidig enklere for Krigsministeriet at få transporteret alle de donerede 60 gamle malmkanoner til ét støberi og ikke til flere forskellige.

Karl Maksten er pensioneret lærer og kirkesanger