Det er nu omkring 50 år siden, men ups, hvor jeg kvajede mig. Jeg var sygeplejerske på en kræftafdeling. Jeg følte mig veluddannet og velopdraget, så jeg fandt det i orden, at mine foresatte og mine kollegaer ofte bad mig overtage en patient, som de fandt ”vanskelig”. Patienten, jeg denne dag skulle tage mig af, var en veluddannet midaldrende herre, som desværre led af cancer i spiserøret; derfor fik han flydende føde direkte til mavesækken af en sonde. Patienten ville absolut ikke have redt sin seng, så det var den opgave, jeg den dag skulle klare.
”Jeg kommer for at rede din seng!”, sagde jeg med et stort smil.
”Jeg skal ikke have redt seng. Hvorfor skal jeg det?”.
”Årh hva'– skal vi ikke se at få børstet krummerne ud af sengen?”, sagde jeg, idiot.
”Og hvor skulle de krummer komme fra?”, svarede han retfærdigvis og klogt! Med flydende mad direkte til mavesækken havde han jo ikke den luksus at kunne krumme i sengen. Jeg kunne bare føle mig dum!