Udtrykket “at tage noget ned” kan betyde en farlig masse forskellige ting. Det skyldes, at det kombinerer nogle af det danske sprogs almindeligste ord. Mange anvendelser er helt konkrete, som for eksempel hvis vi siger, at “flaget skal hejses klokken otte og tages ned ved solnedgang” eller “det tager fire timer at sætte teltet op og to timer at tage det ned igen”.
I andre sammenhænge bruges udtrykket mere abstrakt og billedligt som i “tage opslaget ned fra Facebook” eller “tage problemstillingen ned på et niveau, som alle forstår”. En udvidet betydning finder vi også i eksempler som “Tager vi ned til farmor i weekenden?”.
Alt dette er velkendt, men jeg studsede, da jeg i radioen hørte tidligere statsminister – og kommende konge/dronningemager? – Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne bruge vendingen “tage det ned” i betydningen "opfatte det på en bestemt måde".
Måske er der tale om en særlig politikerjargon, for da jeg gik på jagt efter skriftlige belæg, dukkede der et par eksempler op fra en verden set fra Christiansborg og Bruxelles:
“Samarbejdet havde været strålende, men beklageligvis havde vælgerne 'taget det ned' på en måde, så de var gået udenom Liste O” (fra Berlingske i 2020) og “Morten Løkkegaard mener, at når vi får talt os ind på hinanden, så vil Søren Pind også forstå det. Folk tager det ned, som om Venstre står på en eller anden form for permanent grænsekontrol” (fra Jyllands-Posten i 2019).
Som så ofte får man let mistanke om, at der endnu en gang er tale om påvirkning fra engelsk. Det er dog ikke helt indlysende her, for det engelske “take down” oversættes i ordbøgerne normalt med “notere ned, skrive ned”, når det ikke svarer til dansk “pille ned, rive ned”.
Min engelsksprogede kollega kunne heller ikke bekræfte, at “take down” skulle betyde “opfatte”, men måske er der alligevel en sammenhæng mellem betydningen “notere” og så udtrykket “Det er noteret” svarende til “Det er forstået”.
Et andet udtryk med “tage”, der hører til i afdelingen for mindre synlig engelskpåvirkning, er “tage ind”. Det kan også bruges på forskellig måde, blandt andet om at gøre et strikketøj mindre ved at reducere antallet af masker, men i nyere tid forekommer det også i betydningen “forstå, begribe” som i “Hun er død. Jeg har svært ved at tage det ind”.
Igen har vi at gøre med en kombination af meget almindelige danske ord, men den nye anvendelse er formentlig inspireret af engelsk “take in”, der blandt andet kan bruges i en sætning som “I had to read the letter twice before I could take it all in” svarende til dansk “opfatte, fatte, begribe, forstå” – så det bliver til, jeg måtte læse brevet to gange, for at forstå det.
Er man bekymret for det danske sprogs overlevelse, kan den slags forholdsvis upåfaldende påvirkning være svær at “tage ind”. Mere iøjnefaldende var det dog, da min bager havde skrevet på et skilt “Spørg for lækre kager”. Det kunne min søde tand ikke stå for, men den indre sprogrevser tænkte dog alligevel: “Det hedder da vist 'spørg efter' på ordentligt dansk."
Vi lægger mest mærke til påvirkningen fra andre sprog, når ord og udtryk importeres, som de er (“as is”) – som når “take” glider direkte ind i dansk i vendingen “et take på noget”, det vil sige “en fortolkning, et bud på noget”, men den umærkelige indflydelse er nu ikke af ny dato – for eksempel er det tilsyneladende pæredanske udtryk “i det lange løb” overtaget fra engelsk “in the long run” og brugt af Holger Drachmann tilbage i 1899.
Hvad skete der lige den anden dag?
Min klummekollega Susanne Staun var også ude efter maskerede anglicismer for et par uger siden på denne plads, og der er da også flere af hendes eksempler, jeg ikke er den store fan af. Men et af eksemplerne er tvivlsomt, mener flere læsere. Det er udtrykket den anden dag, som Staun mener er en undersat version af det engelske "the other day". Men flere læsere påpegede efterfølgende, at det har man da meget længe gået rundt og sagt i Jylland.
Men at den anden dag svarende til forleden dag skulle være kommet til os fra engelsk, er nu ikke helt mur- og nagelfast. I "Ordbog over det danske Sprog" oplyses det under opslaget anden, at udtrykket nu især findes i dialekterne. Det er i den forbindelse interessant, at “nu” her betyder 1919, hvor pågældende bind af ordbogen udkom. Redaktionen har siden suppleret med et citat fra Martin A. Hansen fra 1950.
Engelsk nævnes også i ordbogen, men kun som et tilsvarende udtryk og ikke som et indlånt udtryk. I de rene dialektordbøger Jysk Ordbog og Ømålsordbogen tages den anden dag også op, og udtrykket er registreret både på Øerne og i Jylland. Det er ikke så let at fastslå, hvor dette udtryk skulle stamme fra, for i den største af alle engelske ordbøger Oxford English Dictionary jævnføres det med det tilsvarende franske udtryk "l‘autre jour". Måske er det bare opstået forskellige steder uafhængigt af hinanden.
Dette er en sprogklumme. Klummen skrives på skift af forfatter Susanne Staun og seniorredaktør Henrik Lorentzen