Prøv avisen

Ti ideer til at give nyt liv til gammelt brød

Gammelt franskbrød er hovedingrediensen i den britiske dessert Bread & Butter-pudding. – Foto: Stockfood/.

Det er enkelt at give nyt liv til gammelt brød. Her er ti idéer til, hvordan gammelt brød kan blive til alt fra sprødt drys på is til chips

Hvad gør man med brød, som er ved at blive for gammelt? Man kan overveje at servere det for havens fugle, men vores store kat sørger for, at fuglene ikke tør lande i haven, så vi har for flere år siden pensioneret foderbrættet. Ved den lokale sø har kommunen sat et par store skilte op, hvor de frabeder fodring af søens fugle. Det er nemlig ikke kun ænder og svaner, som kaster sig over det gamle brød, men også rotterne.

Når der står et duftende, nybagt brød i køkkenet, kan brødet fra forleden blive overset og tørt. En mulighed er at omdanne det til bruschettaer eller gratinere den tørre brødskive med en skive ost. Arme riddere er en anden variant, som kan få børn til at plage om en skive mere af det, som for et øjeblik siden så ud som kassabelt, gammelt brød. Man vender brødskiverne i mælk og bagefter i kanelsukker, inden brødskiverne steges på panden i rigeligt smør. Der findes en britisk variant af arme riddere: Morgenmads-pommesfritter. Brødet skæres i skiver og halveres, inden det vendes i sammenpisket æg og steges på panden. De stegte æggebrød smager godt med ketchup, og de er et børnehit.

Tørt rugbrød kan blive til øllebrød, eller det kan forfremmes til rugbrødschips. Hvis der er mode inden for chips så er rugbrødschips vist en del af moden. skåret meget tyndt vendt i lidt olivenolie og drysset med flagesalt kan blive en delikatesse. Og mens vi er ved rugbrødet, kan man lave det, som i min barndom gik under betegnelsen ymerdrys. Har man nogle skiver tørt rugbrød, kan man komme det i en foodprocessor, så det bliver helt smuldrende. Den smuldrende masse ristes på panden med lidt smør og lidt sukker og måske tilføjes en håndfuld hakkede nødder eller solsikkekerner. Ymerdrys kan også bruges til skyr eller den græske yoghurt.

Har jeg for meget hvedebrød, skærer jeg det ofte i tern og fryser det ned. De optøede tern bliver vendt i lidt olivenolie, salt og lidt Herbes de Provence og bagt i ovnen i 15 minutter ved 200 grader. Man kan også forvandle det gamle brød til en kaneldrys, som gør sig godt på vaniljeis.

Brød på is? Jeg var selv skeptisk, da jeg hørte om det, men jeg lod det komme an på en prøve, og jeg blev overbevist. Det samme gælder den enkle, klassiske britiske dessert Bread and butter pudding, som kan få franskbrød til at genopstå som skøn dessert. Retten består, som navnet antyder, af brød og smør dog tilsat mælk, æg, sukker og lidt krydderier.

Med andre ord: Der er talrige muligheder for at give nyt liv til gammelt brød.

Rugbrødschips

Kaneldrys

1 dl sukker

Bread & Butter-pudding