Foråret har foldet sig ud, og det har mange havefolk også. Der beskæres, plantes, gødes, hakkes og der bliver sået og kultiveret på livet løs. Ikke mindst i de haver, hvor der bydes indenfor til åben have. I Haveselskabets katalog over Åbne Haver 2016 står beskrevet ikke mindre end godt 400 forskellige haver spredt over det ganske land, og alle er velkomne til et kig bag havelågerne. Det er på alle måder en generøs invitation.
Jeg har netop smugkigget hos Kirsten og Niels Schmidt i Kisserup ved Hvalsø, som for første gang er med i det store havekatalog. De kalder deres have for en Monet-inspireret have, og det ses tydeligt, straks man er inden for havelågen. Midt i haven slynger sig en stor, naturlig dam, der indrammes af mægtige rhododendron og himmelstræbende, graciøse træer. ”Ja vi mangler jo den romantiske, let buede bro over dammen,” siger Kirsten, og Niels fortsætter: ”og den får vi ikke. Vi kan godt lide det lange kik over dammens vandspejl under bøgetræerne og videre ud i landskabet mod Skov Hastrup!”
Ro, enkelthed og gode farvesammensætninger har været vigtige holdepunkter for familien Schmidt gennem havens mangeårige udvikling.
Det er Niels, der er havemanden, og han har været travlt beskæftiget i måneder med oprydning efter det skæbnesvangre snefald, vi her på Midtsjælland blev overrumplet af tilbage i november. Der blev knækket utallige grene på træerne hos Niels og Kirsten, og værre endnu blev mange af de store rhododendron mast til jorden. På mirakuløs vis blev skaderne på rhododendronbuskene dog meget begrænsede, idet buskene stille og roligt har rejst sig op igen.
”Morfar, hvad laver I egentlig herude?” Sådan spurgte otte-årige Jakob for et par år siden, da han var med Niels på tur i haven. Til daglig bor Jakob i byen, så haveuniverset er så meget anderledes. Han har forlængst fundet ud af, at haven er et super legested, med masser af gode huler. Allerbedst er de store rhododendron, som man bare kravler ind i, og vupti er man i Alladins hule! Til havedammen hører også en robåd med til sommerfornøjelserne. Den er også god at have, siger Niels, hvis man skal ud og fiske noget op fra dammen. I de gode vintre med frost er dammen åben som skøjtebane for landsbyen, men de sidste vintre har ikke været gode for skøjteløberne.
Kisserup-haven er på tre tønder land og udstykket fra gården på den anden side af vejen, Bøgebjerggård, tilbage i 1960’erne. Niels er født og vokset op på Bøgebjerggård, og huset på grunden er oprindelig bygget som aftægtsbolig af Niels’ forældre. Kirsten og Niels har nu boet på stedet i 36 år, og i alle årene har Niels brugt megen fritid i haven og konstant haft nye haveprojekter i støbeskeen. Da Niels for et halvt år siden rundede de 67 år, lagde han arbejdslivet på hylden og nyder at kunne være mere i haven.
”Morgenstunden er den bedste i haven, her er lyset så dejligt og alting så køligt og frisk, vinden endnu svag og duften skøn,” siger Niels. Bliver det for varmt midt på dagen, er der ikke noget så skønt som en god lang siesta i skyggen,” tilføjer Kirsten.
Haven rummer flere vidt forskellige partier. Mod øst løber en lang rosenpergola, hvor roserne er på vej mod toppen. Stien under rosenpergolaen har blomstret med tusindvis af påskeliljer, der nu samler kraft til næste års reprise. Pergolaen står som skillerum mellem den flotte grønne plæne og skovafdelingen med duft af gran. Her er små og store juletræer på vej frem, midt mellem brændestakke, stauder, rosenbuske, et hønsehus og en rigtig skovhytte.
Da vi på haverunden kommer forbi hønsene, syv høner og en hane, bliver de straks lukket ud. Det er noget de kan lide. En af hønerne kaster sig frygtløs ud i et kæmpe støvbad midt i urtehavens lækre, varme jord og nysåede urter, hvilket dog ikke afstedkommer nogen ros!
Haverunden slutter ved et lille drivhus, hvor en såbakke står med små tallerkensmækkere også kaldet blomsterkarse, landløber og tropæolum. De skal plantes ud i nærheden af de hængende piletræer. Præcist et sådant plantescenarie gjorde stort indtryk, da Kirsten og Niels for en del år siden besøgte Monets have i Giverny nordøst for Paris. Her flød i store mængder gul-orange tallerkensmækkere ud under piletræernes kroner.
