Hvis mørket kombineres med de sidste rester af sommerens lune, bør man benytte lejligheden til at slukke lyset og gå udenfor.
Men den næsten fulde måne kaster lys. Det gør det vanskeligere. Så når nattens lampe efter weekenden begynder at aftage i styrke, er der håb.
Sommertrekanten er stadig på himlen til trods for at vi for længst har taget hul på vinterhalvåret. Denne konstellation er så markant, at end ikke fuldmånens klare lys forhindrer os i at se dens klare stjerner højt i sydvest. Figuren dannes af Vega i Lyren, Deneb i Svanen og Altair i Ørnen.
LÆS OGSÅ: Andreas Mogensen bliver den første dansker i rummet
Vi har stadig sommertid. Den slutter først om natten mellem den 26. og den 27., oktober, når vi må op klokken tre for at skrue viserne en time baglæns til klokken to. Heldigvis kan de fleste så sove længe næste morgen.
Lige over Månen kan man formentlig se den store Pegasusfirkant. Pegasus er den berømte vingede hest, som helten Perseus benyttede i en af antikkens bedste fortællinger, da han skulle redde dronningedatteren Andromeda fra havuhyret Cetus. Dronningen selv, Cassiopeia, og hendes gemal, Cepheus, har sikkert fra deres position fint kunnet holde øje med, at alt gik forsvarligt til.
Firkanten ligner jo ikke en hest, men den udgør også kun kroppen. Hestens hoved er markeret af den klare stjerne Enif til højre for den markante firkant. Navnet Enif er afledt fra det arabiske Al Anf, der netop betyder snude eller næse. Set fra vores breddegrader synes figuren at have ryggen nedad, men i Mellemøsten er man så langt sydpå, at figuren er tæt på zenit. Og fordi de fleste af de involverede figurer i fortællingen ses mod nord, vil opmærksomheden være rettet den vej og ansigtet ligeledes. Efterhånden som dagene går, flytter Månen sig længere østpå, og Pegasus vil lettere markere sig.
Ved 23-tiden kan man lavt over den nordøstlige horisont se den klare planet Jupiter. I næste uge står Månen den 25. oktober kun cirka fem grader fra Jupiter. Sidst på natten vil også Mars dukke op, men den er stadig meget langt væk og fremstår som en lyssvag stjerne. Når vi om et par måneder er kommet længere rundt om Solen, vil disse planeter være mere markante.
Stjerneskud fra en af årets gode meteorsværme begynder at vise sig på den østlige himmel i den kommende weekend. Det drejer sig om Orioniderne. Som navnet på sværmen siger, synes meteorerne at komme fra et område i stjernebilledet Orion. Området, kaldet radianten, er frit af horisonten fra omkring klokken 22.30.
Først herefter vil stjernskud, der tilhører denne sværm, trænge gennem den del af atmosfæren, som vi kan se.
Den maksimale aktivitet ventes om natten mellem den 20. og den 21. oktober, hvor man en skyfri nat vil kunne iagttage mellem 20 og 30 meteorer pr. time. Men fordi det netop har været fuldmåne, er der en del generende lys på nattehimlen.
Det vil reducere antallet af synlige meteorer. Månelyset mindsker øjets pupil, og det bliver sværere at se de mange svagere stjerneskud.
Man kan med fordel anbringe sig i skyggen af et hushjørne eller lignende, dog sådan at en del af den østlige himmel stadig er i sigte.Meteorerne stammer fra de rester, som den berømte komet Halley har efterladt sig i sit baneplan. Jorden passerer hvert år netop igennem kometens baneplan den 21. oktober.