Kombinationen af picnic og en befærdet vej minder om vores liv, skriver Poul Joachim Stender. Han kommer her med forslag til, hvad man kan spise til en frokost i det grønne
I min barndom holdt danskerne meget af picnic og trafik. De slog et bord op ved vejsiden. Og så sad de med deres medbragte mad og hyggede sig. På den ene side havde de skoven, markerne. På den anden side bilerne, der susede forbi.
Artiklen fortsætter under annoncen
Mine forældre morede sig over, at disse picnic-folk ikke havde fundet et fredfyldt sted i naturen. Men jeg er fascineret af kombinationen, der minder om vort liv. På den ene side er vi suget ind i fart og støj, og på den anden side har vi mulighed for fred og ro. Snart vil jeg tage min familie hen til en rasteplads ved en skov og ud til en befærdet vej. Der skal vi, der ikke skal køre bil, drikke Chardonnay, og der skal være en kurv fuld af tortillas, kyllingenuggets, jordbær på spyd og bedst af alt: En sød stikkelsbærtærte, der skal trækkes op af køletasken, mens en lastbil buldrende tordner forbi, og en fugl kvidrer i krattet.