November! Længe var den solfyldt og lun, men nu er det, som om november er ankommet til sig selv med regn, slud, blæst og råkulde. Så er det godt, det snart er december og advent, for så er julen og lysene ret forude. Advent er den periode, som strækker sig over de fire søndage før jul, og som udgør kirkeårets begyndelse.

Advent ogevent

Ordet advent er af latinsk oprindelse af adventus, som betyder ankomst, og af advenire, der betyder ankomme. Det er jo Kristi ankomst, forventningen om hans komme, vi fejrer i denne tid op til julen. Tidligere blev adventstiden brugt til at stemme sindet i forventning om det høje, mens vi nu snarere stresser sindet helt ud af stemning i markedskræfternes brølende trompethvirvler. Adventen er på den måde en halvglemt ting. Vi har ikke tid til at vente på en ankomst. Vor tid kalder på, at det hele skal ske hele tiden og lige her og nu.

Det er måske derfor meget passende, at det moderne ord event, som er et stykke engelsk ordimport fra midten af 1980'erne, er afledt af samme rod som advent. Event betyder, som det hedder i en ordbog, en begivenhed i form af et stort anlagt kulturelt arrangement, der ofte er bevidst iscenesat for at tiltrække mange mennesker - det være sig en koncert, modeopvisning, teater eller lignende. I vore dage er tiden op til jul tilbøjelig til at være mere event end advent!

Advent ogeventyr

Ordet eventyr er såmænd også af samme rod som advent. Ordet eventyr henviser jo til en genre, en fantasimættet og forunderlig fortælling, der delvist skaber sin egen virkelighed og sit eget univers. Her i lille Danmark har vi som bekendt en særlig affinitet til eventyret, fordi H.C. Andersen skabte et af verdens største værker nogen sinde i kraft af sine særlige eventyr, der er kendt og beundrede i hele verden. Ordet eventyr er kommet ind i dansk fra nedertysk eventyre og fransk aventura. Disse tyske og franske ord bygger på det latinske adventura, som betyder en hændelse, og som er afledt af verbet advenire, der, som allerede sagt, betyder at ankomme.

Så eventyret rummer i sig ankomsten. Noget vil ske, vi skal i eventyret møde noget forunderligt og overraskende. Det er jo også sådan, H.C. Andersen intonerer: Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sin tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen, og nu skulle han hjem.

Se, så er vi klar til, at noget vil ske. Det gør der sandelig også i ”Fyrtøjet”, som indledningen naturligvis er fra, og alle andre steder hos Andersen. Scenen sættes, og vi træder ind i forundringens verden.

Advent er kirkeårets begyndelse og traditionelt den tid på året, hvor vi venter på Kristus og dermed julen. Vi tænder lys, pynter op, gør os klar, vi træder ind i forundringens og forventningens tid. Det kan ikke nytte noget at skælde ud over markeds-, vare- og medieræset. Man dyrker det jo selv! Men tiden op til jul er altså blevet et noget buldrende og bragende eventyr. Så kan vi også bedre fortrænge novembers sure vejrlig.