Coronavirussen har ikke kun været særlig farlig for de ældste borgere. Konsekvenserne af sygdommen såsom nedlukningen af landet har også betydet isolering og øget ensomhed. Det er også den tidligere sognepræst i Aarhus Ejvind Nielsens oplevelse, og han har det seneste års tid gået rundt og været bekymret for sine ældre medborgere og ikke mindst dem, han kender rundt omkring på plejehjem.
”Da jeg blandt andet i kraft af mit tidligere arbejde kender mange ældre, så kom jeg til at tænke på, hvordan de klarede sig under isoleringen. Og jeg blev opmærksom på, at en del mennesker sad rundt omkring og følte sig mere ensomme end ellers. Så det tænkte jeg meget over og på, hvad jeg kunne gøre,” siger Ejvind Nielsen.
Da han også er en ihærdig fortæller, tænkte han, at han kunne kombinere den evne med sin kontaktflade rundt omkring på plejehjemmene.
”Jeg var præst i 25 år, og søndag efter søndag kom menigheden trofast i kirke. Nu sidder måske halvdelen af dem rundt omkring og kommer ingen steder hen,” fortæller han.
Ejvind Nielsen besluttede at skrive et brev til 50 plejehjem i Aarhus for at tilbyde at komme gratis ud og give de ældre beboere nogle hyggelige timer med opmuntrende og livsbekræftende historier og sange, som de kan huske fra deres barndom og ungdom. Tidligere på ugen besøgte han det første plejehjem, og det var en succes, synes han selv.
”De virkede meget tilfredse, og der var god respons på mine historier og sange. Jeg kan se, de virkelig er med og nyder det, så jeg håber, at flere plejehjem vil tage imod mit tilbud.”
Efter Ejvind Nielsen gik på pension i 2004, drog han land og rige rundt og holdt omkring 80 foredrag om året. Han kan i dag fortælle om enten ”Humor i tilværelsen” eller om hans egen rejse fra en barndom på landet til soldatertid i hovedstaden og siden præstegerningen i Ravnsbjerg Kirke.
”Jeg fortæller om stå tidligt op og gå ud på marken med roehakken og tale med viben og lærken. Jeg fortæller om livet som soldat og min oplevelse af ungdomsoprøret, og det er tydeligt, at historierne bringer minder frem hos de ældre. Så synger vi sammen ’Ali bali, ali bali bi, luk nu dine øjne i,” fortæller Ejvind Nielsen, som mener, at vi som samfund er tilbøjelige til at glemme og gemme de ældre.
”Jeg kan sige meget godt om velfærdssamfundet. Men jeg mener også, at vi forflytter ansvaret for de ældre og siger, at det må kommunen eller plejehjemmet tage sig af. Der er selvfølgelig mange frivillige, der gør en stor indsats, men det er et personligt ansvar, vi alle har, og vi bør bruge vores evner og muligheder for at hjælpe de ældste, så de også får en oplevelse og et mindre ensomt liv.