Tilgængelighed skal være for alle

En kørestolsbruger, en gangbesværet og en blind kan have endog meget vanskeligt med at komme ind og frem, hvor de fleste af os færdes helt ubesværet uden at tænke over andres problemer

Tilgængelighed er et begreb, der arbejdes med rundt omkring, men langtfra alle steder, skriver Peter Olesen.
Tilgængelighed er et begreb, der arbejdes med rundt omkring, men langtfra alle steder, skriver Peter Olesen. Foto: Andrey Burmakin - Fotolia.

En trappe, et dørtrin, lidt brosten, en kantsten, en dør… De fleste af os kan helt ubesværet og uden at behøve at skulle tænke over det håndtere disse udfordringer. Vi passerer bare, hopper op og ned, løfter benene, åbner døren, går ud og ind og behøver for det meste ikke engang kikke ned for at følge med. Det er hverdag og helt uproblematisk.

Men sæt Dem i en kørestol og prøv at tackle de samme udfordringer. Prøv med en rollator, eller tag bind for øjnene, og se, hvordan det så går.

De færreste af os, der er naturligt mobile, har overhovedet tanker for de udfordringer i det daglige, men vi kunne nu nok have blik for, hvor vanskeligt det er for nogle af vores medborgere at komme rundt som kørestolsbruger eller blind.

Tilgængelighed er et begreb, der arbejdes med rundt omkring, men langtfra alle steder. I nybyggeri er det lettere at indtænke og indarbejde tilgængelighed fra starten, men hvad gør man, hvor en høj eller lav trappe fører op til kirken eller apoteket? Eller hvor lægen eller tandlægen bor på 1. sal uden elevator?

Jeg havde fornøjelsen under det just afviklede folkemøde i Allinge på Bornholm at være ordstyrer i en debat om netop tilgængelighed på specielt Folkemødet – i en by med havnekaj, klipper, bakker og vanskelige grusstier og mange kantsten. Og jeg hørte fra de blinde debatdeltagere, hvordan de oplever udfordringerne.

Debatten var arrangeret af Dansk Blindesamfund, Realdania og Arkitektforeningen, og to hold unge studerende, nyuddannede arkitekter og blinde, var sat til at komme med bud på, hvordan man kunne imødekomme nogle af de behov, kørestolsbrugeren og de blinde har.

Og man takkede ydmygt sin gud og skaber for, at man selv kan se og selv kan bevæge sig rundt, når man blev gjort opmærksom på, hvor mange udfordringer, der er i den boldgade.

Repræsentanter for de tre arrangører plus Folketingets formand og Bornholms borgmester var i debatpanelet, og alle var enige om, at det her skal der gøres noget ved, om ikke på én gang, så løbende undervejs.

Siden mødet har jeg været specielt opmærksom på, hvor jeg går og færdes, om det nu også kan lade sig gøre i eksempelvis en kørestol.

Man kan komme ind i Domkirken i København via en sideværts sliske, men kan man komme ind i Marmorkirken eller mange andre kirker med trapper, lave som høje?

Bare ét enkelt trin kan være forhindringen, ligesom dørbredden kan være et problem i sig selv. Folketinget har netop nu debatten. Kan en kørestolsbruger komme op på Folketingets talerstol?

Nej!

Og skal der gøres noget ved det?

Ja!

Arkitekt Erik Bahn har i 40 år arbejdet specielt med begrebet tilgængelighed og bruges af kommuner og stat til at sikre, at det flest mulige steder er muligt at komme ind og ud i en kørestol.

Og langtfra alle steder er det godt nok. Mange springer over, glemmer og har ikke øje for, hvor vanskeligt det kan være at passere et trappetrin, en kant, en smal dør eller andre umulige forhindringer.

Domkirken i København har etableret en meget smal sliske uden hjælpende gelænder bag om en af kirkens store figurer. Herefter møder man hurtigt en svingdør af glas, og det er hverken let for en blind eller kørestolsbruger med en svingdør.

Og skal man på toilettet, er den også gal. ”Her skal man tre trin op og have en til at hjælpe med at åbne døren. Det er ydmygende,” siger Erik Bahn.

I Marmorkirken i København er udfordringen langt større. Her er en nærmest stejl bjergskråning, som ingen vel tør forcere alene. ”Og tænk bare på at skulle ned fra den igen,” siger Erik Bahn, der i stedet henviser til for eksempel Kirke Hyllinge Kirke på Hornsherred. Her er der tænkt alt igennem for alle, og ingen har unødigt besvær.

Det nye Axel Tower ved Axelborg i København vil til gengæld kunne rose sig af hele vejen igennem at have tænkt tilgængelighed ind i byggeriet. ”Ros til det,” siger Erik Bahn, der ville ønske, det var hverdagskost langt flere steder overalt i landet. ”Og drømmer man om at komme op i tårnet på Christiansborg, så glem det, det kan ikke lade sig gøre. Der er alt for mange forhindringer,” siger tilgængelighedskonsulenten.

En kørestolsbruger eller en kirkegænger med rollator kan lige komme op til Domkirken i København. - Alle fotos Erik Bahn, arkitekt maa og tilgængelighedskonsulent.
En kørestolsbruger eller en kirkegænger med rollator kan lige komme op til Domkirken i København. - Alle fotos Erik Bahn, arkitekt maa og tilgængelighedskonsulent.
Hvem i kørestol tør alene forcere denne bjergetape ved Marmorkirken? Eller bevæge sig ned ad den igen, alene?
Hvem i kørestol tør alene forcere denne bjergetape ved Marmorkirken? Eller bevæge sig ned ad den igen, alene?
Ved Kirke Hyllinge Kirke er der til gengæld hele vejen igennem tænkt på folk i kørestol. – Alle fotos: Erik Bahn, arkitekt maa og tilgængelighedskonsulent.
Ved Kirke Hyllinge Kirke er der til gengæld hele vejen igennem tænkt på folk i kørestol. – Alle fotos: Erik Bahn, arkitekt maa og tilgængelighedskonsulent.