Fra arkivet: Titanic og andre skibskatastrofer

Gennem årene har Kristeligt Dagblad rapporteret om skibes forlis. Med tiden har avisen opgivet at være først med nyheden og er blevet mere forsigtig med at erklære alle ombordværende reddet

”Katastrofens nådesløse lister” hed overskriften i Kristeligt Dagblad efter passagerfærgen ”Estonias forlis”. – Foto: fra Kristeligt Dagblads arkiv

Vidste du, at Kristeligt Dagblad den 16. april 1912 havde en enspaltet overskrift på forsiden, der lød: ”Kæmpedamperen ’Titanic’ lidt Havari i Atlanterhavet”?

Dengang holdt man overskrifterne i en overskuelig størrelse, selv ved skibskatastrofer. At ”Titanic” var havareret var sandt nok, hvorimod underoverskriftens indhold skulle vise sig slet ikke at holde stik: ”Skibet støder sammen med Isbjerg. Alle Pasjagerer frelst i Baadene.”

Det skulle siden vise sig, at cirka 500 passagerer døde på skibet, og at yderligere cirka 1000 af de 2200 ombordværende omkom på havet.

47 år efter det legendariske britiske passagerskibs forlis var det det danske skib ”Hans Hedtoft”, som forliste i det nordlige ishav, også efter sammenstød med et isbjerg. Kristeligt Dagblad var i mellemtiden blevet bedre til at finde de store typer frem, og ud over hele forsidens bredde kunne man den 31. januar 1959 læse: ”Grønlandskibet ’Hans Hedtoft’ ved at synke i hård orkan”.

Ligesom i 1912 havde avisen ikke ved redaktionens slutning overblik over situationen, men skråsikkerheden var taget en smule af. Avisen nøjes med at konstatere, at man endnu ikke kender til situationen om bord, at ”Skibet har det bedste sikkerhedsudstyr, der er til at opdrive”, og at man endnu ikke ved, ”om det overhovedet bliver nødvendigt at forlade skibet”.

Stadig var det dog lige optimistisk nok. Samtlige 95 ombordværende omkom.

Mandag den 9. april 1990 var dagens topnyhed, at passagerskibet ”Scandinavian Star” var blevet ramt af brand på sin sejlads mellem Frederikshavn og Oslo. Branden fandt sted fredag aften, men da Kristeligt Dagblad ikke udkommer søndag, var dette vores første omtale af katastrofen. ”Politiet: Færgebranden var påsat”, lød den ene overskrift, mens den anden mere eksitentielt lød ”Skyldfølelse hos overlevende”. Avisen opgjorde dødstallet til ”i overkanten af 150”. Hvilket var præcist ramt i forhold til det endelige antal, 158 omkomne ud af 482 ombordværende.

Natten mellem den 27. og 28. september 1994 var det den svensk-finske passagerfærge ”Estonia”, der forliste i Østersøen. Det var en af de alvorligste skibskatastrofer i nyere tid, men på Kristeligt Dagblads forside den 29. september finder man kun en kort billedartikel med overskriften ”Katastrofens nådesløse lister”. På billedet studerer ængstlige pårørende passagerlister, og artiklens underoverskrift beretter, at ”Kun cirka 100 ud af 964 ombord på katastrofefærge overlevede”.

Den moderate dækning skyldes nok, at Kristeligt Dagblads redaktion var bevidst om, at det ikke længere er avisens opgave at rapportere selve nyheden. At skibet er forlist, har de elektroniske medier for længst fortalt, længe før avisen går i trykken. Derfor fokuserer avisen på eftervirkninger. Præcisionen i tallene var igen nogenlunde, selvom internet-leksikonet Wikipedia opgør facit fra ”Estonia”-forliset til 137 overlevende ud af 989 ombordværende.