Prøv avisen

Tosserier i alle afskygninger er ikke så slemt endda

At Dansk Folkparti fik et dårligt resultat til europa-parlamentsvalget i maj til trods for en generel høj stemmedeltagelse, skyldtes ifølge Pia Kjærsgaard (DF) alle ”klimatosserne”. Billedet her er fra Folkets Klimamarch i København, hvor 30.000 mennesker – blandt andre Uffe Elbæk (AL) – var samlet i et klimaoptog dagen før valget. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Der findes klimatosser, tossehoveder og en tossefrederik eller to. Men i tosserierne ligger der også muligheden for at gå nye veje

Halfdan Rasmussen udgav fra 1951 en række digtsamlinger, der havde fællestitlen ”Tosserier”. De er børnerim for voksne, hvor fantasien er vildtvoksende og frodig, stilen overraskende, og hvor sproget konstant udvider sig. Tosserier er noget, der er tosset, men hvad vil det sige, at noget er tosset?

Folketingets tidligere formand, Pia Kjærsgaard (DF), opførte sig efter modstandernes opfattelse tosset, da hun efter valget kaldte vælgerne for klimatosser. Nå, bemærkningen var uovervejet, men vel ikke så alvorlig. Det er ikke godt at blive karakteriseret som tosse. Men klimatosseri kunne også udlægges som et stærkt engagement i og en fantasifuld omgang med de i øvrigt alvorlige sager.

Ordet tosse rummer flere muligheder. Man kan tosse rundt, som betyder at opføre sig dumt eller tåbeligt. Men man kan også være tosset med noget, hvilket betyder at være begejstret.

Beskyldes man for at være tosset, så betyder det ganske vist, at man er lidt af et skvadderhoved, eller at man har dummet sig, men det er i moderne sprogbrug mest spøgende ment. Bliver man kaldt en idiot, er der ingen formildende omstændigheder, mens tosse er en venlig og drillende tiltale.

Tidligere var karakteristikken tosse skarpere. I Holbergs ”Jeppe på Bjerget” kaldes Jeppe for ”saadan Taadse, som synes icke at kunde tælle til fem”. I ”Maskerade” af samme Holberg hedder det: ”Der vil ikke megen Konst til at narre en Taadse”. Tosse kunne i 1800-tallet optræde som synonymt med åndssvag. Den betydning findes endnu i et ord og begreb som tosseanstalt, mens det vel er lidt mildere i tossehoved, tossefrederik eller tossemalene.

Der findes i øvrigt en række vendinger, hvor tossen optræder. For eksempel disse:

Her er lige så mange gæs-ter, som der er tosser i Helvede. Den sidste tosse er ikke født endnu. Hun er lige så klog som syv tosser. Når tossen kommer til marked, får kræmmeren penge på lommen.

Jeg lader vendingerne stå uden kommentarer. Denne klummes læsere er nemlig slet ikke så tossede!

Ordet tosse har oprindelse i norrøn og oldnordiske sprog og formentlig i ordet thurse, som en sideform til thurs eller þurs, der var det oldnordiske eller norrøne ord for jætte. Jætterne var jo asernes og menneskernes fjender, der kunne grimme troldetricks og gjorde gerninger, som mennesker i Midgaard ikke forstod og skulle beskytte sig mod. Ordet tusse som i tusse rundt er afledt af det samme ord. Når man tusser rundt, kan det være tegn på, at man har mistet overblikket. Man trasker eller trisser omkring.

Så er der tusmørket, der betegner det halvmørke, som opstår, når dagslyset svinder, og hvor ting bliver skumle og uoverskuelige. Forstavelsen tus- er formentlig en reminiscens af det samme ord, altså det norrøne thurs, og dermed i familie med tosse. I tusmørket mister vi netop det overblik, som lyset skaber. Man tosser rundt! Men i tosseriet ligger også mulighederne for at gå nye veje. Det er vigtigt.