Prøv avisen
Nyt fra national-parkerne

Træer må lade livet for at nyt liv kan opstå

En trimmet bøgeskov kan være flot, men mangler stort dødt véd til biodiversiteten. – Fotos: Nationalpark Mols Bjerge).

Urørt skov er vigtigt for truede dyr, planter og moser. Men nogle træer må dø før tid for at sikre biodiversiteten

For tre uger siden genlød den gamle fine bøgeskov Fuglsø Skov af øksehug i et område, hvor Nationalpark Mols Bjerge har indgået en aftale om mere biodiversitet i gammel løvskov. Specielt i skovnaturen er de særlige og truede arter helt afhængige af deres truede levested – dødt ved i de store dimensioner.

På et areal med en radius på 20 meter har vi af en lodsejer købt cirka 35 store bøgetræer. Hovedparten er fældet og ligger på kryds og tværs, men fem stammer er aflivet stående. Samtidig er der skabt en ”lysbrønd”, hvor sollys og varme når ned i skovbunden og til de liggende og stående døde stammer. Et nyt levested er skabt.

I den danske natur er det især de gamle løvskoves biodiversitet, der er på hælene. Og langt de fleste truede arter mangler det levested, som rationel skovdrift har fjernet – stort, sygt og dødt ved, primært fra bøg, eg, ask og elm.

Fuglsø Skov er en gammel bønder-parcelskov. Ejerne henter træ til brænde – til eget forbrug og småsalg. Når store træer falder for storm som rodvæltere eller knækker, skæres de op til brænde og køres ud. Nationalpark Mols Bjerge opmålte i 2016 ”stort dødt ved” på de 16 hektar bøg i Fuglsø Skov til kun 2,8 kubikmeter pr. hektar. Gennemsnittet for danske skove er cirka dobbelt så højt, men for at sikre truede arter i dødt ved anbefaler forskere hele 45 kubikmeter pr. hektar.

En stor del af Fuglsø Skov er i 2015 med statsstøtte udlagt til ”urørt skov”, men da træerne er ret unge – op til 75-80 år – vil det tage årtier, inden de dør og bliver til naturligt stort dødt ved.

Derfor købte nationalparken sig til straks-leverance af stort dødt ved hos lodsejer Niels Andersen, der som jæger godt kan se, at normalt drevet bøgeskov er helt åben i bunden uden dækning for vildtet. Han rapporterer allerede, at rådyrene ofte står i det nye ”vildnis” mellem de fældede træer. Hindbær på vej op i den lyse rydning bekræfter det, da næsten alle skudspidser er bidt af. Blot et af mange gode eksempler på, at lodsejer- og driftsinteresser godt kan finde fælles fodslag med biodiversitetsprojekter.

Ofte kan vaner, udseende og naboernes meninger godt stoppe usædvanlige naturprojekter. Men dét rører ikke Niels Andersen, selvom det ser sært og rodet ud. Fem af de største bøgetræer i lysbrønden blev ikke fældet, men aflivet stående ved afbarkning i en 30-40 centimeter bred ring forneden på stammen og efterfølgende brænding. Disse træer vil nu svækkes og dø hen over de næste et til tre år. For de forskellige truede arters krav til stort dødt ved er også forskellige: Træart, vedtykkelse og nedbrydningsalder har stor betydning, men også om veddet er tørt, lyst og varmt (stående lysstillet) eller fugtigt, mørkt og køligt (liggende i skovbunden). Her skaber vi begge dele.

Nationalpark Mols Bjerges skovindsats har titlen ”Råd til Råd” og anerkender, at skovejere, der bevarer stort dødt ved, taber vigtig indkomst. Kun cirka ni måneder efter fældningen er de første svampe ved at indfinde sig på de store stammer – de brune kugleformede kuljordbær og den fine lille markisesvamp kløvblad.

Jens Reddersen er biolog i Nationalpark Mols Bjerge.

Nationalparken har købt 40 store bøgetræer, der må lade livet for at sikre andres liv.
Et af de få gamle døde bøgetræer med boregange fra træbukkelarver. – Fotos: Nationalpark Mols Bjerge
Ikke mange måneder efter fældning dukker de første særlige svampe som kløvblad frem på døde stammer.