”Jeg haster med at ønske dig tillykke. Vi har spurgt det amerikanske folk, og deres vilje er lov.”
Sådan stod der i et telegram fra en taber til en vinder af det amerikanske præsidentvalg i 1896.
Siden har præsidentkandidat efter præsidentkandidat fra begge sider af den politiske arena i USA offentligt erkendt slagets gang og sendt hilsner – såkaldte ”concession call” – i de første år med telegram og siden over telefon eller som en tale til vinderen.
Ind til i dag.
Den 45. og siddende præsident, Donald Trump, har været tavs, siden demokraten Joe Biden vandt valget i weekenden, trods opfordringer fra sine nærmeste til at kaste håndklædet i ringen og ringe til vinderen. Trump tror fortsat, at der er tale om snyd ved valget.
Dermed bryder Trump med den næsten 125 år lange tradition ved amerikanske valg.
Det var ved valget i 1896, at ademokraten William Jennings Bryan måtte erkende, at han havde tabt til modstanderen, William McKinley.
Siden blev nederlaget erkendt mere offentligt over radioen og fjernsyn. Den demokratiske kandidat Adlai Stevenson holdt den første tv-transmitterede lykønskningstale til den nyvalgte præsident, Dwight D. Eisenhower, i 1952.
”Folket har afsagt sin dom, og jeg modtager den med glæde. Det er en amerikansk tradition at kæmpe indædt op til et valg. Det er også en tradition at stå sammen, så snart folket har talt,” lød det.
Erkendelsen af valgnederlag er ikke kun et led i afslutningen på valgkampen og et tegn på en værdig og god taber. Den er også afgørende for stabiliteten af samt tilliden til politiske systemer. Det påpegede politologerne Richard Nadeau og André Blais i 1993 i det videnskabelige tidsskrift British journal of Political Science.
”Tabernes reaktioner er helt afgørende,” skriver de blandt andet og understreger, at strid om valgresultater kan svække opbakningen til den juridiske og institutionelle proces.
Mens verden venter på, at Trump erkender resultatet, viser historien eksempler på kandidater, der trods kontroversielle omstændigheder har været i stand til at gøre den sidste indrømmelse.
Republikaneren Richard Nixon tabte i 1960 præsidentvalget med få stemmer til demokraten John F. Kennedy efter påstået valgsvindel i flere stater.
I 2000 udkæmpede de to kandidater George W. Bushs og vicepræsident Al Gores advokater et ugelangt slag efter dødt løb mellem de to mænd i Florida, hvis valgmænd var afgørende for udfaldet af valget. Efter 36 dage afgjorde højesteret valget til George W. Bushs fordel. ”Jeg accepterer det endelige resultat ... og i aften, af hensyn til vort folks enhed og vores demokratis styrke, erkender jeg mit nederlag,” lød det i Gores tale.
I 2008 tabte republikanernes John McCain til Barack Obama og kom med en værdig erkendelse og ikke mindst flot hilsen til vinderen, som også har været delt på sociale medier de seneste dage. Han betonede blandt andet det historiske i indsættelsen af en afroamerikansk mand som som præsident.
Otte år senere blev det Hillary Clintons tur til at sende en hilsen til Donald Trump. Efter blot en dag gik hun på talerstolen og ønskede ham tillykke, selvom hun fik op mod tre millioner flere stemmer.