Tulipaner i stride strømme. Søren Ryge spreder blomsterglæde

Succes med tulipandyrkningen er ikke en selvfølge. Men er det lykkedes, blomstrer de lige nu vildt og voldsomt, skriver Søren Ryge Petersen

Jeg plukker mine egne tulipaner selv med den største glæde, knæk, knæk, knæk. Alle naboer får buketter - store buketter, fortæller Søren Ryge.
Jeg plukker mine egne tulipaner selv med den største glæde, knæk, knæk, knæk. Alle naboer får buketter - store buketter, fortæller Søren Ryge. . Foto: Søren Ryge.

Mit livs første tulipaner var midten af 1950’erne. Vi var på pinse-camping-tur hele familien, og så skulle vi til noget, der hed Langeskov på Fyn, for der havde de en tulipanpark, sagde mor. Jeg husker kun, at det var overvældende, næsten absurd, med så mange blomster i så mange farver, og at vores mor gik rundt med en seddel og skrev farverne op. Det varede en evighed, og vi ville meget hellere videre til København og Tivoli. Om efteråret kom der en pakke med tulipanløg, hun havde bestilt. De blev selvfølgelig lagt i haven med stor højtidelighed, men jeg husker ikke, at de blomstrede næste forår. 50 tulipanløg ser ikke ud af noget særligt.  

Derfor har jeg altid lagt - ikke hundreder, men tusinder af tulipanløg i min have hvert efterår, og netop nu blomstrer de, vildt og voldsomt i alverdens farver, for jeg køber altid Tivoli-blandingen. Jeg kigger og kigger på dem og plukker og plukker, og jeg kan godt forstå, at tulipanen til alle tider har fascineret os dybt. Det er fint nok med alle de andre forårsløg, fra vintergæk og erantis over krokus, skilla og narcisser; jeg har dem alle i mængder, og de bliver flere og flere hvert år helt af sig selv.

Men alligevel lægger jeg for en formue tulipanløg hvert efterår, for i modsætning til alle de andre er de noget følsomt skravl. Jo, første år blomstrer de flot og sikkert, men allerede året efter er der kun lidt tilbage, og efter to-tre år er de væk. Tulipaner bliver nemlig angrebet af diverse svampesygdomme. En tulipanmark i Holland sprøjtes lige så ofte som hvede, raps og kartofler for at holde elendigheden nede. 

Jeg har som regel min tulipanpark i den sorte firkant, en del af køkkenhaven, 150 kvadratmeter, der altid bruges til fri blomsterleg. Jeg lægger dem i cirkler, og lige nu blomstrer de. Stor glæde i alt for kort tid.
Jeg har som regel min tulipanpark i den sorte firkant, en del af køkkenhaven, 150 kvadratmeter, der altid bruges til fri blomsterleg. Jeg lægger dem i cirkler, og lige nu blomstrer de. Stor glæde i alt for kort tid. Foto: Søren Ryge Petersen

Men de er gode til det dernede i Holland. De har sat sig tungt og rigt på produktionen og eksporterer årligt svimlende 2,5 milliarder løg. De er også mestre i de afskårne tulipaner, vi køber hvert år i stor stil mellem jul og påske. De laves i gigantiske drivhuse og køres rundt i hele Europa i gigantiske lastbiler, og for nogle år siden var der en dansker, Leif Larsen fra Middelfart, der tog kampen op. I løbet af få år blev han dansk tulipankonge, og jeg lavede tv med ham og var dybt imponeret. Især over at se de 50-70 glade medarbejdere fra Litauen og Polen, der havde godt og velbetalt arbejde hos ham et halvt år ad gangen. Mændene plukkede, 1000 styk i timen, kvinderne bundtede. Det blev til en kvart million tulipaner om dagen, 30 millioner hver sæson, og Leif Larsen var glad, for det var en meningsfyldt produktion med arbejde til mange, og det løb rundt, selv om konkurrencen med hollænderne var benhård. 

Men efter nogle år var det pludselig slut. For tænk, nu havde hollænderne opfundet en maskine, en robot, der kunne plukke tulipaner. Det gjorde dem så meget billigere, at lille Danmark ikke kunne være med.

Tilbage til mine egne, som jeg plukker selv med den største glæde, knæk, knæk, knæk. Alle naboer får buketter, store buketter. Hele familien oversvømmes med tulipaner. Posten, skraldemanden, tandlægen, doktoren, boghandleren, to konfirmationer, men ikke købmanden, for han sælger dem jo selv. Jeg plukker og plukker, har aldrig solgt en tulipan, men forsynet vort netværk i en sådan grad, at det giver livsvarig kredit. Blomsterglæde på første klasse.

Men det har også drillet, for selv om tulipanløg er nemme og sikre det første år, så var der en sæson for fire år siden, hvor jeg havde lagt 2000 styk, og de fleste aldrig kom op. Det var nemlig den vinter, da rotter og mosegrise opdagede mit spisekammer derude og slog til. Jeg opdagede det for sent, for de opererer om natten, men de mange huller i tulipanbedet afslørede massakren, og selv om jeg satte ind med en kraftig modoffensiv, fælder, gift og udstødningsgas, så fangede jeg kun en enkelt. En tulipanpark på landet er lige så risikabel som fritgående høns og kyllinger. Man ved aldrig, hvornår fjenderne slår til. 

Tulipanen er selvfølgelig en vild blomsterslægt. Vi har en enkelt vild tulipan herhjemme, Tulipa sylvestris, med små, gule blomster. Den vokser hist og pist i grøftekanter, meget yndig, men forsvinder som regel i havet af mælkebøtter. Den store, farvestrålende tulipan stammer fra Mellemøsten, især Tyrkiet, hvor menneskene har taget den under kærlig behandling i årtusinder og krydset og forædlet den i stor stil – ligesom med roser og hunde.

Det var omkring år 1600, at de første forædlede sorter dukkede op i Holland ved lidt af en tilfældighed, og begejstringen var så stor, at man betalte formuer for et enkelt løg. Der opstod en regulær tulipanboble i Holland af investorer, lykkeriddere, firmaer og avlere, men efter 20-30 års begejstring gik det som med boliglånene i USA. Løgene kunne jo blive til mange, hurtigere end man havde troet, og boblen brast. Diverse fantaster gik konkurs. Holland fik sin første finanskrise, men vandt på den lange bane.