Mit livs første tulipaner var midten af 1950’erne. Vi var på pinse-camping-tur hele familien, og så skulle vi til noget, der hed Langeskov på Fyn, for der havde de en tulipanpark, sagde mor. Jeg husker kun, at det var overvældende, næsten absurd, med så mange blomster i så mange farver, og at vores mor gik rundt med en seddel og skrev farverne op. Det varede en evighed, og vi ville meget hellere videre til København og Tivoli. Om efteråret kom der en pakke med tulipanløg, hun havde bestilt. De blev selvfølgelig lagt i haven med stor højtidelighed, men jeg husker ikke, at de blomstrede næste forår. 50 tulipanløg ser ikke ud af noget særligt.
Derfor har jeg altid lagt - ikke hundreder, men tusinder af tulipanløg i min have hvert efterår, og netop nu blomstrer de, vildt og voldsomt i alverdens farver, for jeg køber altid Tivoli-blandingen. Jeg kigger og kigger på dem og plukker og plukker, og jeg kan godt forstå, at tulipanen til alle tider har fascineret os dybt. Det er fint nok med alle de andre forårsløg, fra vintergæk og erantis over krokus, skilla og narcisser; jeg har dem alle i mængder, og de bliver flere og flere hvert år helt af sig selv.