En af de første gange, udtrykket ”tyk som ærtesuppe” optræder, er hos den unge britiske kunstner John Sartini, der i 1820 beskrev, hvordan han gik hjem fra sit atelier gennem ”a fog as yellow and thick as pea-soup” – en tåge så gul og tyk som ærtesuppe.
Det er også fra engelsk, at begrebet er gledet ind i det danske sprog. Ifølge ”Ordbog over det danske sprog” er det første gang brugt af forfatteren Tom Kristensen og findes i bogen ”Mellem krigene” fra 1946, som er et udvalg af hans artikler og kronikker 1925-1945.
Tåge er netop noget, som mange forbinder med London. Tag bare George Gershwins berømte sang ”A Foggy Day in London Town” – en tåget dag i London. Den er fra 1937 og er indspillet i talrige versioner af blandt andre Frank Sinatra, Billie Holiday og ikke mindst Ella Fitzgerald i duet med Louis Armstrong.
Her i 2021 er der fortsat tåge i London. Men det er en helt anden slags, end den der er kendt som ærtesuppe. For der er nemlig tale om den tåge, som mosekonen brygger. Tidligere var den gullige tåge ren og skær forurening.
Ærtesuppen var nemlig forårsaget af dårlig brændsel – primært billigt kul – fra de tider, hvor alle hjem var opvarmet af en kamin. Det er i samme boldgade som den smog, der kendes fra byer som Beijing, New Delhi og Mexico City. Ordet smog er en sammentrækning af de to engelske ord ”smoke” og ”fog” – røg og tåge.
Allerede i 1272 forsøgte kong Edward I at gøre noget ved luftforureningen i London. Vi skal dog helt frem til 1952, hvor kombinationen af dårligt brændsel og vejret betød, at røgen ikke kunne slippe væk, men lagde sig som en dyne over London. På blot et par dage døde 4000 mennesker, og andre 8000 mistede livet efterfølgende. Fire år senere kom loven om ren luft, som forbød privat fyring med kul – og så slap man for den meteorologiske ærtesuppe.
Dermed er vi fremme ved det kulinariske. Og i dagens lørdagsmad taler vi ikke om gule ærter med stegt flæsk og medisterpølse, som stadig er en favorit ved mange generalforsamlinger.
Vi kører i stedet over i den dybe og intense grønne afdeling med en ærtesuppe med grønne ærter høstet direkte i fryseren, og et godt skud spinat, som gør retten endnu mere grøn. I stedet for fløde eller ekstra smør bliver suppen gjort tykkere med kartofler.
Mynte giver smagen, men erfaringen er, at den i køkkenhaven for længst er gået på vinterferie. For at give retten farvekontrast pyntes den med halve vagtelæg – eller almindelige æg, hvis serveret i en større tallerken.
Retten er en dejlig forret, som forhåbentlig kan kompensere for en jul, hvor det ikke kun er lænkehunden, der har fået ekstra sul. Hvis det lyder alt for sundt, er det tilladt at stege lidt bacon og hælde på toppen.
Velbekomme!
