Prøv avisen

Tysk pensionist bekæmper nynazisme med lyserød spraymaling

Irmela Mensah-Schramm betragter sig som politisk rengøringskone i det offentlige rum. Her er hun i gang med at fjerne racistiske budskaber, der er klæbet på en kasse. – Foto: Jörg Carstensen/DPA/Scanpix

I 30 år har den 70-årige Irmela Mensah-Schramm overmalet og omskrevet hadefulde budskaber på gader og mure i Tyskland. Nu truer en domstol hende med bødestraf

Man kan bekæmpe hadefulde og højreekstremistiske budskaber på mange måder, og tyske Irmela Mensah-Schramm gør det med en lyserød sprayflaske i håndtasken.

I løbet af 30 år har den 70-årige pensionerede lærer fra bydelen Zehlendorf i Berlin efter eget udsagn overmalet eller omskrevet 130.000 nazistiske eller højreekstremistiske budskaber på gavle og mure, og indsatsen har indbragt hende Forbundsrepublikkens fortjenstmedalje, Tysklands højeste udmærkelse.

Irmela Mensah-Schramm betegner sig selv som ”Polit-Putze”, der betyder noget i retning af politisk rengøringsdame, og hendes aktivisme tog sin begyndelse, da hun i 1986 fandt et klistermærke med et hagekors i sit eget kvarter i det vestlige Berlin.

Klistermærkets tekst krævede løsladelse af Rudolf Hess, en tidligere nazistisk politiker og i en årrække Hitlers stedfortræder i Det Tredje Rige, som sad fængslet i Spandau Fængsel frem til sin død i 1987.

”Jeg fjernede ikke klistermærket med det samme, for det kom som en fuldstændig overraskelse. Jeg var chokeret,” siger hun til internetmediet Deutsche Welle.

Efter at have sundet sig fjernede hun hagekorset, og handlingen var afgørende for hende, fortæller hun.

”Da jeg skrabede klistermærket af, blev jeg grebet af en voldsom følelse. Hvis man ikke handler, opnår man ikke noget.”

Lige siden har hun skrabet og skrubbet og spraymalet nazistiske og andre hadefulde budskaber væk fra det offentlige rum i både Tyskland og en række andre lande i Europa, blandt andre Polen, Frankrig og Østrig.

Selvom det i Tyskland er forbudt at afbilde symboler fra Det Tredje Rige såsom hagekors og Hitlers portræt, kan der gå lang tid, indimellem flere år, før myndighederne får fjernet graffitien, er hendes erfaring. Det er heller aldrig nok blot at skrubbe budskaberne væk, for man kan stadig se konturerne, og derfor spraymaler hun som regel hjerter oven på hagekorsene. Tidligere brugte hun grøn maling, men efter at hun havde fortalt elever på en skole om sin mission, forærede rektor hende en lyserød spraydåse som tak.

Hendes aktivisme har dog ikke kun indbragt hende ros. Tidligere har nynazister i Berlin og Dresden forulempet hende, og en gang har hun fået kastet sten i hovedet.

Nu anklager en domstol i Berlin hende for at beskadige offentlig ejendom. Sagen skyldes, at hun i maj overmalede et slogan, der lød: ”Merkel muss weg” (Merkel skal gå af), et hyppigt brugt slagord af den antimuslimske bevægelse PEGIDA mod den tyske forbundskansler Angela Merkel.

”Det var endda stavet forkert,” bemærker den pensionerede lærer, der i øvrigt ikke selv er begejstret for Merkel.

Alligevel omskrev hun budskabet til ”Merke! Hass weg” (Se, hadet er væk) og tilføjede to hjerter.

Men trods de gode intentioner blev hun i sidste uge advaret ved en domstol i Berlin om, at hun, hvis hun gentog sine hærværk mod offentlig ejendom, ville få en bøde svarende til cirka 13.000 kroner.

Havde hun fjernet et nazistisk budskab, havde der ikke været problemer. Men eftersom slagordet mod Merkel ikke er forfatningsstridigt, er det Irmela Mensah-Schramm, der har overtrådt loven, lød det fra dommeren.

Irmela Mensah-Schramm giver dog ikke meget for rettens forklaring.

”De, der råber ’Merkel skal gå af’, marcherer ofte i samme række som de, der bærer plakater med Merkel hængende i en galge. Det er måske ikke forbudt, men det er i hvert fald en krænkelse af den menneskelige værdighed. Jeg er ikke nogen tilhænger af Merkel, men også hun har en ret til at blive behandlet værdigt,” siger hun til berlineravisen Tagesspiegel og tilføjer, at hun har anket dommen og fortsat vil fjerne de budskaber, hun mener er hadefulde – også selvom hun skulle komme i fængsel for det.

”Jeg gør det, fordi for få mennesker gjorde noget dengang i Hitlertyskland,” siger hun med henvisning til naziregimet, som mødte opbakning fra et flertal af tyskere og endte med at myrde seks millioner jøder.

”Det kan vi ikke gøre godt igen. Men vi kan, nej, vi bør sikre, at noget lignende aldrig sker igen. Og gøre noget mod hadet, som virker endnu stærkere.”