Prøv avisen

Du skal ud netop nu, hvis du vil opleve efterårets farver

Ligesom vores hjemmehørende spidsløn får japansk løn (tv.) flotte farver. Den noget større nordamerikanske rødeg (th.) er også plantet mange steder i de danske skove, og den er netop nu markant med mange farver på bladene, der har stor variation. – Fotos: Jerry Levenrenz og Erik Dahl Kjær.

Kombinationen af koldere temperaturer og kortere dage giver efteråret en flot farvepalet, der skal opleves nu

Sommeren er endegyldigt slut, og det tydeligste bevis finder man i naturen. De grønne farver falmer, og høstfarverne – gul, brun og rød – danner et efterårspanorama i skove og på stier.

Og faktisk kan man hvert år være rimelig sikker på, hvornår høstfarverne kan opleves i Danmark. Det fortæller Erik Dahl Kjær, professor i træers genetik ved Københavns Universitet.

”Om efteråret er længden på dagen meget vigtig for træerne i forhold til at afmodne og dermed få de flotte høstfarver, og tidspunktet indtræffer hvert år på næsten samme tid. Det er i sidste halvdel af oktober, man skal ud,” siger Erik Dahl Kjær.

Foruden kortere dage er også temperaturskift, flere skyer og nattefrost på spil, når træerne skal finde ud af, hvornår det er bedst at afmodne.

Det gule farvestof findes allerede i bladene, men kan ikke ses på grund af den grønne farve. I afmodningsprocessen, hvor grønkornene nedbrydes, ses så det gule. Grønkornene nedbrydes, fordi træet suger næring fra bladet til sig og gemmer dem til næste år. Derimod dannes den røde farve først i løbet af efteråret.

Den mest gængse teori for, hvorfor træer har det røde farvestof, er, at det røde afskrækker skadedyr fra at overvintre, fordi det signalerer, at det her er et stærkt træ, der ikke giver sig uden kamp.

Den røde farve er imidlertid lidt af en sjældenhed herhjemme. Det forklarer Vivian Kvist Johansen, som er seniorforsker i træer og skovenes tilstand på institut for geovidenskab og naturforvaltning ved Københavns Universitet.

”Vi har ikke så mange hjemmehørende træer, hvor bladene bliver rigtig røde. Egen kan godt blive rødlig, og særligt hvis man finder den amerikanske rødeg. Den røde farve er mest markant i rønnetræer, og ellers er det mest buske som benved, der ofte er brugt ved hegn. Og spidsløn – en anden amerikansk art – bliver også rigtig flot,” fortæller Vivian Kvist Johansen.

”De mest almindelige arter i vores skove er bøg, eg og rødgran. Rødgran bliver dog ikke rød, medmindre den er syg. Bøgen giver imidlertid både den flotte lysegrønne farve om foråret og den changerende gule og brune farve om efteråret, som man kan se i skovbrynet allerede nu,” siger hun og fortæller, at man også skal holde øje med vejrudsigten, da årstidens kraftige vinde river bladene af, når træet er færdigt med at gemme næringen.

Den proces er dog ikke færdig endnu.

”Men hvis man vil skabe sin egen farvepalet i haven, kan man jo overveje et hjertetræ, der giver nogle flotte gyldne farver,” siger Erik Dahl Kjær.

Nogle mener, at hjertetræet også dufter af kanel, popcorn eller candyfloss, så den giver også noget til de andre sanser.

”Ellers er der ginkgo, som bliver fuldstændig gul. Man kalder den også et tempeltræ, da den findes ved buddhistiske templer,” fortæller han.

Historien er, at træet skulle have en dæmpende effekt på tissetrangen, og derfor kunne munkene forblive i meditation i længere tid, hvis træet var i nærheden.