Fredag regnes af mange i den kristne del af verden for at være en særdeles uheldig dag, fordi fredagen var den dag, hvor Jesus blev korsfæstet. Man må ikke begynde et nyt arbejde om fredagen, for så bliver det aldrig færdigt, eller det bliver ikke godt, siger folketroen. Man må heller ikke gifte sig på en fredag, for så bliver ægteskabet barnløst. Undlad også at blive klippet på en fredag, for så bliver der bare ballade ugen efter, og så videre og så videre.
Når det gælder tallet 13, stammer overtroen omkring det tal helt tilbage fra sumererne, der boede i Mesopotamien (det nuværende Irak) for 4000-5000 år siden. Sumererne beskæftigede sig med stjernetydning, og ved hjælp af astronomiske observationer opdagede de, at tiden fra nymåne til nymåne er omkring 30 dage. På det grundlag inddelte de året i 12 måneder a 30 dage. Det giver kun 360 dage og dermed et underskud på fem dage i forhold til solåret. I løbet af seks år ville man med den beregning få et underskud på en hel måned, og det klarede de så ved at indskyde en 13. måned. Tallet 13 kom på den måde til at spille en særlig rolle.
LÆS OGSÅ: Flere falder og slår sig fredag den 13.
Der har altid været knyttet overtro til noget, der afviger fra det normale. Det normale i denne sammenhæng er tallet 12, hvor 13 altså bliver afvigende. Tallet 13 kommer til at stå for bruddet med det almindelige. Inden for mange religioner er 13 et helligt tal, men det hellige er også det farlige , og det farlige er tabu, som man var og er lidt angst for.
Det er ifølge folketroen ikke godt at blive døbt, konfirmeret eller gift den 13. i måneden, og det er bestemt heller ikke godt at være nummer 13 i en gruppe. Den mest udbredte forestilling er, at man ikke bør være 13 til bords, fordi en af de 13 omkring bordet vil dø, inden året er omme.
Den forestilling stammer i høj grad fra Det Nye Testamente, hvor der berettes om den sidste nadver, hvor Jesus og hans disciple var 13 til bords. Her kan den 13. person både være Judas, som efterfølgende hængte sig, eller det kan være Jesus selv, der jo blev korsfæstet få dage efter.
Hver for sig er troen på fredag og 13 som uheldssvangre altså gammel, mens sammenkædningen af ugedagen fredag og datoen 13 dog er ret ny. De første optegnelser, Dansk Folkemindesamling har om kombinationen, er fra 1940erne. Det er blandt andet avisartikler, der fortæller om, hvordan man i USA på det tidspunkt anså fredag den 13. som en særlig skæbnesvanger dag. I 1940erne og 1950erne så danskerne op til USA, og som så meget andet, der kom fra den anden side Atlanten, fandt også myten om fredag den 13. grobund her i landet og har siden haft et stort opsving.
Der kan også være gode penge i at spekulere i folks frygt. I 1980 skabte filmselskabet Georgetown Productions filmen Fredag den 13., hvor flere teenagere bliver slagtet, hver gang kalenderen viser fredag den 13. Filmen blev en stor succes og er derfor fulgt op af otte andre med samme tema.
Nogle vil kalde ovenstående for overtro, men en undersøgelse fra sidste år bakker op om, at der er noget særlig uhyggeligt ved fredag den 13.
Det har nemlig vist sig, at der sker 13,5 procent flere snubleskader i de danske hjem fredag den 13. Codan Forsikring har gennemgået en million skadesanmeldelser og undersøgt, hvor mange og hvilke typer af skader der falder på fredag den 13. sammenlignet med både fredage, der falder på andre datoer, og alle de øvrige ugedage.
Til gengæld tyder resultaterne fra undersøgelsen også på, danskerne er mere forsigtige i trafikken fredag den 13. Statistikken viser nemlig, at der sker næsten 50 procent færre trafikuheld fredag den 13.
Kilde: Dansk Folkemindesamling