”Mit liv er bare så cancer!”.
Sådan skriver en ung dansker i et lukket forum for teenagere på Facebook. Personen er ikke ramt af sygdommen cancer, men bruger ordet til at beskrive en negativ tilstand.
Ordet cancer er tilsyneladende blevet normalt som et slags bandeord blandt unge, fortæller sprogforsker Marianne Rathje fra Syddansk Universitet.
Hun har i den senere tid fulgt med i opslag og korrespondancer på Facebook, hvor ordet cancer ofte dukker op og i en anden betydning end det kendte kraftedeme. Og brugen af cancer på den måde er nyt for sprogforskeren.
”Jeg har forsket i bandeord i 15 år og kun stødt på gammelkendte bandeord, men her er altså en ny måde at anvende ordet på,” siger hun.
Blandt de mange måder, ordet bruges på, nævner hun blandt andet sætninger som: det er cancer at have lektier for til i morgen, og du er cancer.
”Det er et slemt ord, som tydeligvis bruges som en måde at udtrykke sig negativt om en tilstand, en person eller et fænomen,” siger Marianne Rathje.
Cancer er en mildere omskrivning af ordet kræft, påpeger hun, og også noget, der bruges i lægesproget. Når unge bruger det sygdomsbetonede ord, skyldes det, at det handler om noget tabubelagt.
I middelalderen, fortæller Marianne Rathje, var bandeord forbundet til det religiøse såsom satan. I 1700-tallet kom så sygdomsordene, og senere i 1900-tallet kom de seksuelle og fækale referencer. Sygdomsord er faktisk en dansk specialitet, som man ikke støder på mange andre steder, fortæller sprogforskeren og nævner den gamle besværgelse kraftedeme, der kommer af kræft æde mig, samt for pokker, en byld, som kommer af ordet ”pocke” fra enten kopper eller syfilis.
Hvorfor variationen af kræft får en ny betydning nu, kan ifølge Marianne Rathje skyldes, at kræft rammer næsten alle familier i dag. Det er meget udbredt og dog stadig tabubelagt, hvilket er et godt udgangspunkt for nye bandeord, siger hun.
”Spørgsmålet er så, om ordet sætter sig fast i sproget. Det vil tiden vise. Men det viser, at sproget hele tiden udvikler sig, og at unge anvender gamle ord på en ny måde,” siger Marianne Rathje og nævner nedenfor en række eksempler på udviklinger i sproget.