For tyskeren Ingeborg Rapoport har ordene ”bedre sent end aldrig” fået en ganske særlig betydning.
Hun er nu i en alder af 102 år endelig blevet doktor i medicin og er dermed den ældste person nogensinde, der har taget en doktorgrad i Tyskland.
Alligevel er hendes historie langt mere end blot historien om en usædvanlig dame, der er ældre end de fleste mennesker: Det er fortællingen om, at retfærdigheden kan ske fyldest - selv efter næsten 80 år.
Ingeborg Rapoport har måttet vente i 77 år på at få den doktortitel, som nazisterne i 1938 nægtede at give hende, fordi hun havde jødisk blod i årerne.
Hun var blot et ud af mange ofre for nazisternes racepolitik dengang. Tusindvis af ikke-ariske studenter og professorer blev smidt ud af universiteterne, og mange af dem døde i nazisternes koncentrationslejre.
Ingeborg Rapoport siger til avisen Süddeutsche Zeitung, at hun ikke føler bitterhed i dag:
”Andre er blevet myrdet. Jeg har derimod haft et dejligt og tilfredsstillende liv,” siger hun.
Ingeborg Rapoport blev født i 1912 i den daværende tyske koloni Cameroun. Hendes far var protestant og forretningsmand, og moderen var jøde og pianist. Familien flyttede kort tid efter Ingeborgs fødsel tilbage til Tyskland og bosatte sig i Hamborg. Hjemmet var præget af faderens religion, og Ingeborg blev både døbt og opdraget i overensstemmelse med de protestantiske værdier. Som ung valgte hun inspireret af den kristne missionær Albert Schweitzer at studere medicin på Hamborgs universitet. Hun skrev sin doktordisputats om lammelser forårsaget af difteritis i en alder af 25 år, men nazisterne nægtede at lade hende gå til den mundtlige eksamen, fordi hendes mor var jøde.
I 1938 flygtede hun til USA, hvor hun fik arbejde som børnelæge. Her lærte hun også sin mand, den østrigske jøde Samuel Mitja Rapoport, at kende.
Både Samuel og Ingeborg var overbeviste kommunister, og da den kommunistfjendtlige stemning i USA i løbet af efterkrigsårene voksede, valgte parret at flytte tilbage til Europa, hvor det slog sig ned i Østtyskland.
Her blev Samuel Mitja Rapoport med tiden DDR-statens mest kendte bio-kemiker på internationalt plan, mens Ingeborg var med til at grundlægge DDR's første professorat for spædbørnsmedicin ved Berlins Charité Hospital.
Samuel Mitja døde for 10 år siden, og siden da har Ingeborg Rapoport levet alene i et stille område i Berlin. Hun er mor til fire børn.
Da Ingeborg den 2. september 2012 fyldte 100 år, ville Berlins Charité Hospital hylde hende med en æresdoktortitel, men det afviste hun med den begrundelse, at når hun ikke kunne blive rigtig doktor, ville hun slet ikke have nogen titel.
Uwe Koch-Gromus, der leder Hamborgs universitetssygehus Hamburg-Eppendorf Universitetsklinikken, fik nys om sagen og besluttede at gøre noget for at rette op på den uretfærdighed, som var overgået Ingeborg Rapoport.
Han kontaktede hende og gik samtidig i gang med at overvinde alle bureaukratiske forhindringer, der lå i vejen for, at hun kunne få sin doktortitel.
Men den største forhindring har Ingeborg Rapoport selv måttet overvinde:
Hun er næsten blind, ser kun verden i skygger og kan hverken læse bøger eller arbejde på en computer.
På trods af dette handicap har hun ikke alene måttet genopfriske sin næsten 80 år gamle viden, men også føre sig ajour med lægevidenskabens aktuelle niveau på området difteritis.
”Det var lidt kompliceret at læse op til prøven på grund af øjnene. Min svigerdatter måtte lave research for mig på internettet. Dét hun fandt, læste hun højt for mig i telefonen,” siger Ingeborg Rapoport.
Men alt gik godt ved prøven. Universitetet i Hamborg havde sendt tre eksaminatorer, heriblandt Uwe Koch-Gromus, til Ingeborg Rapoports lejlighed i Berlin, og de udspurgte hende i 45 minutter om temaet difteritis. Hun bestod prøven med udmærkelse.
Ingeborg Rapoport er i dag glad for, at universitetet kontaktede hende for at gøre ende på den uret, hun har lidt.
”Uwe Koch-Gromus har gjort meget for at vise, at situationen nu er anderledes i Tyskland,” siger hun.
Den 9. juni vil hun få tildelt doktortitlen officielt ved en højtidelig ceremoni i Hamborg.