Usynligt sort hul er det tætteste på Jorden, man kender til

Formentlig ligger der hundreder af millioner af sorte huller skjult i vores galakse, mener forskerne

Det sorte hul er usynligt, men de to stjerner, der kredser om hullet, kan ses i stjernebilledet Kikkerten. Dette foto viser den region af himlen, hvor stjernebilledet samt det sorte hul befinder sig. – Foto: ESO/Videnskab.dk.
Det sorte hul er usynligt, men de to stjerner, der kredser om hullet, kan ses i stjernebilledet Kikkerten. Dette foto viser den region af himlen, hvor stjernebilledet samt det sorte hul befinder sig. – Foto: ESO/Videnskab.dk.

Astronomer fra Det Europæiske Sydobservatiorium (ESO) i Chile har spottet et sort hul 1000 lysår fra Jorden, hvilket er det tætteste på Jorden, man hidtil kender til.

Et sort hul er et objekt i rummet. Det har så stor en massekoncentration, at intet, end ikke lys, kan undslippe dets klør, når først det er indfanget.

Omkring det nyopdagede sorte hul kredser to stjerner, der er en del af stjernebilledet Kikkerten, der kan ses med det blotte øje på den sydlige halvkugle.

”Det er sindssygt spændende. Det er jo en ny rekord, fordi det er det tætteste på Jorden,” siger ph.d. i astrofysik på Aarhus Universitet Ole Eggers Bjælde.

Han har læst den videnskabelige artikel, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Astronomy & Astrophysics.

Det var egentlig de to stjerner, forskerne var i gang med at studere som led i studium af dobbeltstjernesystemer.

Men deres analyser af stjernesystemet med det noget intetsigende navn HR 6819 afslørede, at der fandtes et tredje objekt i systemet: Et sort hul, som er midtpunktet i stjernesystemet.

”Vi blev meget overraskede, da vi opdagede, at det her er det første stjernesystem med et sort hul, og at det kan ses med det blotte øje,” siger emeritus ved Academy of Sciences i Prag, Tjekkiet, Petr Hadrava i en pressemeddelelse fra ESO.

Han er medforfatter på den videnskabelige artikel.

Astronomerne fra ESO har i flere år studeret dobbeltstjernesystemet og kortlagt de to stjerners baner. Det er de kortlægninger og analyser, der har ført til opdagelsen af det sorte hul.

”Ud fra stjernernes baner kan man regne ud, at der er et objekt i midten med en vægt, som er cirka fem gange Solens vægt, og fordi man ikke kan se det, kan det ikke være andet end et sort hul,” forklarer Ole Eggers Bjælde, der skal i gang med at revurdere sine foredrags-slides, hvor han blandt andet fortæller om det sorte hul, som indtil nu var det tætteste på Jorden.

Man regner med, at cirka 1 af ud af 1000 stjerner i universet er store nok til at blive til et sort hul, når de brænder ud. På den baggrund mener man, at der alene i vores galakse, Mælkevejen, findes flere hundrede millioner sorte huller.

”Nu har man fundet et af dem, som er helt usynlige,” siger Ole Eggers Bjælde.

Det sorte hul er resterne af en stjerne, som de to andre stjerner i HR 6819 tidligere kredsede om.

Den midterste stjerne er eksploderet i en supernova, som har sendt stjernens gas ud i rummet, mens kernen er blevet til et sort hul, som de to andre stjerner er fortsat med at kredse om.

Den inderste stjerne i stjernesystemet er 40 døgn om at kredse en omgang rundt om det sorte hul, mens den yderste stjerne bevæger sig i en bane meget længere ude.

Ole Eggers Bjælde glæder sig til en dag (nat) at befinde sig på den sydlige halvkugle med en lille fuglekikkert.

”Så kan man se op på de to stjerner og vide, at der er et sort hul lige ved siden af,” siger han og tilføjer, at det sorte hul er ganske ufarligt.