Bestanden af spættet sæl i Vadehavet er fortsat nogenlunde stabil, men tællinger i 2016 viser dog et lille fald i antallet. Sæleksperter peger på, at det kan være et signal om, at bestanden har nået det maksimale i forhold til Vadehavets bæreevne. En anden forklaring kan være, at alders- og kønsfordelingen er ændret som en følge af den epidemi af influenza A, der ramte sælerne i 2014-2015.
Den spættede sæl er én af Vadehavets markante beboere, og som et stort havpattedyr og rovdyr er den placeret i toppen af fødekæden i det helt særlige tidevandsområde. Og da føden primært består af fisk, er sælerne også genstand for stor opmærksomhed og for delte meninger om bestandens størrelse og artens forvaltning. Men også med sælernes status som fredede dyr, er det en helt naturlig ting, at der i det samlede danske, tyske og hollandske vadehav holdes øje med antallet af sæler og bestandens udvikling. Derfor gennemføres der hvert år koordinerede tællinger i hele Vadehavet, som kan give forskere fra Danmark, Tyskland og Holland et fingerpeg om den aktuelle situation.
Tællingerne foretages typisk i august, hvor sælerne fælder, og særligt mange raster på sandbanker og strande i Vadehavet. Der blev i august 2016 således talt 2.150 spættede sæler i Danmark, 6.592 i Slesvig-Holsten og 8.160 i Holland. Grundet dårligt vejr kunne tællingerne i vadehavsområderne i de tyske delstater Niedersachsen og Hamburg ikke foretages i fældningsperioden, men opgørelser fra yngleperioden indikerede et tal på 7.437. Mens der var en betydelig tilbagegang i Danmark (25 procent) og i Slesvig-Holsten (21 procent), var tallene for Niedersachsen og Hamburg stabile, og Holland havde en fremgang (cirka 6 procent). Disse tendenser og forskelle mellem regionerne kunne også konstateres i 2015.
På baggrund af de senere års koordinerede tællinger og en korrektion af tallene for den andel af sælbestanden, der opholder sig i havet på optællingstidspunktet (i gennemsnit 32 procent), så regner man med, at den totale bestand i det samlede vadehavsområde toppede med omkring 39.100 spættede sæler i 2014, og at antallet er faldet lidt siden da. Det er det højeste registrerede antal i nyere tid, og de sidste par års stagnation tyder måske på, at Vadehavets bæreevne for spættede sæler er ved at være nået.
Tællinger af nyfødte unger i juni 2016 antyder, at ungeproduktionen toppede i 2015, hvor der taltes det højeste antal sælunger siden 1975, da tællingerne begyndte. Nedgangen i antallet af unger kan være tegn på et naturligt udsving i en sund bestand, men kan også være forårsaget af influenza A-epidemien.
Bestanden af spættede sæler var midt i 1970’erne helt i bund, og der er ingen tvivl om, at det trilaterale samarbejde mellem myndighederne i Danmark, Tyskland og Holland har en god del af æren for den positive udvikling i sælbestanden siden da. Og der vil utvivlsomt være fokus på at opretholde bestanden i tiden fremover.
Den spættede sæl er en af de mest ikoniske af de 10.000 plante- og dyrearter, der findes i Vadehavet og en af mange grunde til, at Vadehavet i Danmark, Tyskland og Holland er blevet udnævnt til Verdensarv.
I regi af vadehavssamarbejdet arbejder en gruppe af sæleksperter sammen om overvågningen, og det er denne arbejdsgruppe, der foretager og analyserer resultaterne af de tællinger, som løbende gennemføres i henhold til aftalen om beskyttelse af sæler i Vadehavet.
Som noget forholdsvis nyt er gråsælen genindvandret til Vadehavet.
Først til de hollandske og tyske dele, men nu også til det danske Vadehav, hvor det første fund af ynglende gråsæl i flere hundrede år blev gjort i december 2015.
Her blev en nyfødt unge og dens mor observeret på en sandbanke ud for det nordlige Rømø under en fly-optælling af sæler i Vade- havet.
Gråsælen forsvandt fra Vadehavet i 1500-tallet på grund af en intensiv jagt, men en fredning af arten i 1967 medførte voksende bestande i landene rundt om Nordsøen – især i Storbritannien, hvor arten aldrig var forsvundet helt. At den nu er dukket op igen, var ventet, og i de senere år er der talt op til 75-100 gråsæler på flyvningerne over det danske vadehav, ligesom artens nye status om ynglende blev understreget af endnu et fund af en unge i den karakteristiske, hvide ungepels på højsandet Koresand syd for Mandø den 8. januar i år.
John Frikke er projektkonsulent hos Nationalpark Vadehavet.