Vadehavet har en global betydning

Den biologiske produktion på et stykke vadehavsbund matcher den tropiske regnskov. I økologisk forstand er der ingen grænser for Vadehavet, som tre lande samarbejder om at beskytte og bevare

Samlet set rummer vadehavsområdet de største sammenhængende tidevandsflader noget steds på kloden. Ved højvande to gange dagligt er tidevandsfladerne dækket af vand og fremstår som hav, mens de ved lavvande er tørlagte.
Samlet set rummer vadehavsområdet de største sammenhængende tidevandsflader noget steds på kloden. Ved højvande to gange dagligt er tidevandsfladerne dækket af vand og fremstår som hav, mens de ved lavvande er tørlagte. Foto: Lasse Kofod.

Det kan lyde lidt selvhøjtideligt, når vi indimellem kalder Nationalpark Vadehavet for ”Danmarks internationale nationalpark”, men der er faktisk gode grunde til at benytte denne undertitel. Først og fremmest er Vadehavet ikke kun dansk, men en samlet betegnelse for hele det lavvandede havområde, som strækker sig fra Blåvandshuk i nord og cirka 500 kilometer mod syd til hollandske Den Helder. Vi deler altså Vadehavet med Holland, hvor det hedder Waddenzee, og med Tyskland, hvor man kalder det for Wattenmeer.

Men der er tale om det samme hav, og det er de samme naturtyper, landskaber, fugle, fisk, bunddyr og så videre, man finder i alle tre landes dele af Vadehavet. Mange af de menneskabte elementer, for eksempel diger og sluser, er opstået som en direkte følge af og i samspil med vadehavsområdets dynamiske naturkræfter, og derfor er også kulturlandskabet meget lig hinanden i de tre lande. Omend der naturligvis er nuancer.

Samlet set rummer vadehavsområdet de største sammenhængende tidevandsflader noget steds på kloden. Ved højvande to gange dagligt er tidevandsfladerne dækket af vand og fremstår som hav, mens de ved lavvande er tørlagte. Ved første øjekast tager vaderne, som de kaldes, sig så nærmest ud som en ørken, men man skal ikke lade sig narre, for lige under overfladen myldrer det med liv. Det næringsrige tidevand skaber nemlig grundlag for en enorm produktion af i første omgang alger og derefter af bunddyr som orme, insekter, snegle, muslinger og krebsdyr i de store vadeflader.

Selv i et globalt perspektiv er det helt vildt: Produktionen af biomasse er den største i verden, og mange bliver forbløffede, når man fortæller dem, at den biologiske produktion på et stykke vadehavsbund matcher den, som foregår på et område af tilsvarende størrelse i den tropiske regnskov.

De enorme mængder af næring betyder, at Vadehavet også er af global betydning, når vi taler biodiversitet. Man kan finde flere end 10.000 plante- og dyrearter, og for mange gælder, at de ikke findes andre steder. Blandt andet lever der omkring 500 dyrearter i de saltpåvirkede marskområder – som det eneste sted på jorden.

Rykker vi opad i fødekæden, finder vi fuglene, og også for dem er Vadehavet af international betydning. Mylderet af liv på vaderne udgør således et livsnødvendigt spisekammer for omkring 12 millioner trækkende vadefugle, gæs, ænder og terner.

Danmark, Tyskland og Holland indgik i 1982 et samarbejde på regeringsplan om beskyttelse af Vadehavet. Sidenhen er også natur- og miljøovervågning, administration og planlægning, kystbeskyttelse, kulturhistorie og landskab inddraget i ”det trilaterale vadehavssamarbejde”, som det kaldes. Samarbejdet koordineres gennem et fælles vadehavssekretariat i Wilhelmshaven i Tyskland og medfører en integreret forvaltning af området i de tre lande, som skal sikre beskyttelsen af et grænseløst, sammenhængende og uadskilleligt økosystem.

Det trilaterale vadehavssamarbejde er også udtryk for, at de tre lande anderkender deres fælles ansvar over for det globale samfund ved at sikre, at nutidige såvel som fremtidige generationer kan nyde godt af Vadehavet.

Det omfattende samarbejde om beskyttelse er desuden en af de afgørende grunde til, at Unesco har optaget det samlede vadehav på sin liste over verdensarv.

Jens L. Hansen er kommunikationskonsulent i Nationalpark Vadehavet.