Væltepeter reddede Adrians ryg, bævere skal hjælpe storke - og selv tyskere forstår ordet ”Lolland”

I dagens "Lokalnyt" drager Kristeligt Dagblad på væltepeter ud i København, videre til bævere i Bækmarksbro og endelig slutdestinationen: "Næste station Lolland"

Væltepeter reddede Adrians ryg, bævere skal hjælpe storke - og selv tyskere forstår ordet ”Lolland”
Foto: Privatfoto, Lolland Kommune og Robertharding/Ritzau Scanpix.

Egentlig var det en ridetur på en kamel, der gav Adrian Harrison idéen til at køre væltepeter. Harrison er lektor i fysiologi på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet – tidligere Landbohøjskolen på Frederiksberg ved København – og han ved meget om muskler hos mennesker og dyr.

Og da lektoren har en medfødt ryglidelse, kommer den viden ham også personligt til gode. Motion er nemlig godt, det har bare været svært at finde den rette. Men ad omveje, der også involverede en kamel, faldt valget på den gammeldags cykel med det karakteristiske store forhjul.

”Jeg har en almindelig cykel, som min kone har købt til mig, men jeg kan ikke se, hvor jeg kører, fordi jeg ikke kan bøje mit hoved og nakke tilbage. En dag kom jeg til at cykle ind i en parkeret politibil. De var dog søde og rare og grinede en del, men det gik jo ikke i længden,” fortæller Adrian Harrison til Kristeligt Dagblad.

En dag fik en studerende lokket ham op på en hest, og Adrian Harrison opdagede, at trods smerter dagen efter, fik han det faktisk bedre efter nogle dage.

I sommeren 2019 blev den teori bekræftet, da han blev kontaktet af nogle kamelejere fra Abu Dhabi, som ville overføre hans viden om muskelfunktion til deres væddeløbskameler.

For at studere kameler fik Adrian Harrison en tur på sådan en og oplevede igen, at ryggen havde godt af det. Men da det er lidt besværligt med heste og kameler i en lejlighed på Thorvaldsensvej i København, fik Adrian Harrison idéen at bestille en væltepeter hjem fra Tyskland.

”Med tysk post kom den indenfor to dage, og siden har jeg cyklet på den,” siger han og fortæller, hvordan den fungerer:

”Det er lidt som at ride. Man sidder oprejst og har overblik i trafikken. Samtidig bruger jeg alle mine rygmuskler, fordi jeg både skal træde og holde balancen,” siger han og tilføjer:

”Når vi får politiheste til kontrol på Landbohøjskolen, og jeg cykler ind samtidig med dem, har jeg præcis den samme sadelhøjde.”

Noget tyder i øvrigt på, at væltepeteren er ved at komme i vælten igen, der er i hvert fald observeret flere af dem i gaderne.

Bævere skal hjælpe storke med nyt vådområde

Det kan godt være, at storke så småt er begyndt at komme tilbage til Danmark, men mange steder er vådområderne forsvundet, så nogle af de storkepar, der har haft reder her de seneste somre, måtte fodres en gang om dagen.

Det forhold håber lokale lodsejere og Lemvig Kommune at råde bod på ved at grave dræn op og genskabe vandhuller i nærheden af storkereden i Bækmarksbro i det nordlige Vestjylland . Storkene her, som er navngivet Kjeld og Karla, fik ikke unger i år, så nu håber man på, at det sker til næste år, siger Steffen Damsgaard (V), der er formand for teknik og miljøudvalget.

”Storken er en fugl, der har en helt særlig betydning for mange. Man kan jo se, hvordan folk følger med i deres liv på de kameraer, der er sat op ved rederne. Og vi vil gerne være med til at understøtte, at de kan sætte unger i verden, som så måske selv vil søge tilbage hertil,” siger han.

Faktisk skal der gerne komme 500 gange så mange frøer som nu i området, og måske kan bævere fra nabolaget lokkes til at gøre stedet mere naturligt.

”Bæverne befinder sig i forvejen i Klosterheden og breder sig i mindre omfang ud i forskellige åsystemer. Så der er faktisk en sandsynlighed for, at dyrene vil tænke, at det vil være interessant at være her også,” siger Steffen Damsgaard.

Det tager dog tid at genskabe natur, og det er en delikat balancegang. For eksempel skal vandhullerne være så lave og indimellem tørre ud, så der ikke flytter fisk ind fra de omkringliggende åer. Og padder bryder sig ikke om alt for mange fisk. Men biologer med forstand på storke forventer, at der kommer unger i reden i Bækmarksbro allerede næste år. Så det er bare om at komme ud med kikkerten.

Selv tyskere forstår ordene: Næste station Lolland

Navnet på en ny station på linjen fra Femern Bælt-tunnelen, der kommer til at gå mellem Puttgarden i Tyskland og Rødbyhavn på Lolland, har været genstand for hed lokal debat. Men nu er navnet besluttet: Stationen skal hedde Lolland.

Et af argumenterne var, at ordet er nemt at udtale og skrive for udlændinge, hvilket fik modstanderne til at undre sig over, hvorfor Lolland er lettere at udtale og stave til end Holeby, i hvis nærhed stationen skal ligge. Et andet argument mod det måske lidt diffuse navn til den nye station var, at man som rejsende ikke aner, hvor på Lolland, man befinder sig.

Men nu ligger navnet altså fast, og det glæder ophavsmanden til det, formand for teknisk udvalg, Leif Utermöhl (S).

”Hvis vi skal have en tysker til at udtale Rødby-Holby Station, bliver det nemt noget roodehoolby-noget. Og da toget kun stopper en gang på Lolland, var det helt naturligt, at dér var navnet,” siger han.

Byggeriet af verdens længste sænketunnel – Femern Bælt-tunnelen – forventes at åbne i 2029.