Valmuernes røde flor favner sommeren og livets sårbarhed

Især sjællænderne kan i disse uger glæde sig over de strålende røde valmuer, der kanter marker og skrænter i tusindvis

Hver plante sætter titusinder af frø, og de kan overleve i årevis i jorden for derefter at spire så kraftfuldt, som var de netop sået, hvis der bliver rodet op i jorden.
Hver plante sætter titusinder af frø, og de kan overleve i årevis i jorden for derefter at spire så kraftfuldt, som var de netop sået, hvis der bliver rodet op i jorden. . Foto: Gerth Hansen/BIofoto/Scanpix.

Det er især sjællænderne, der i disse uger kan glæde sig over de strålende røde valmuer, der kanter marker og skrænter i tusindvis. Den høje, lette blomst er nok sårbar, hvis man forsøger at plukke den, især hvis man sætter den indendøre, men den er tilsvarende sej og udholdende, når det gælder om at overleve i naturen, og den har let ved at sprede sit røde flor.

Hver plante sætter titusinder af frø, og de kan overleve i årevis i jorden for derefter at spire så kraftfuldt, som var de netop sået, hvis der bliver rodet op i jorden. Det var det, der skete under Første Verdenskrig, hvor valmuerne blomstrede op som et rødt tæppe i det sønderskudte ingenmandsland mellem skyttegravene i Flandern i Nordfrankrig og Belgien.

De voldsomme bombardementer med millioner af granater fjernede træer, buske og planter og forvandlede enorme arealer til et brunt ælte af jord og mudder - men det var gunstige betingelser for valmuen, der trives, når jorden vendes. Valmuen blev derfor symbolet på Første Verdenskrigs rædsler med den røde farve som et tegn på blodet fra de sårede og døde, og den lethed, hvormed bladene falder af valmuen, som symbol på selve livets skrøbelighed.

I Storbritannien bruges kunstige valmuer hvert år flittigt som knaphulsemblem og til kranse i ugerne op til Remembrance Day (Mindedagen) den 11. november, som er årsdagen for våbenhvilen for Første Verdenskrig og nu markerer ofrene for landets store krige.

Også herhjemme er der eksempler på, at valmuen er fulgt efter en ulykke - omend dog langtfra i samme dramatiske størrelsesorden som Første Verdenskrig.

Torben Gang Rasmussen, forfatter , foredragsholder og naturvejleder i Aarhus, fortæller, at valmuerne også blomstrede som et tæt tæppe efter en stor brand i Drejø By på den sydfynske ø Drejø i 1942.

”Når jorden bliver gold, har valmuen tilsyneladende en konkurrencefordel,” siger han.

Torben Gang Rasmussen hæfter sig ved, at de store kornvalmuer, som er den største af de tre vilde valmuearter i Danmark, også har det med at flytte fra mark til mark.

”Kornvalmuen lever et sandt nomadeliv. Det ene år er det måske marken med vinterhvede, der står rød. Året efter har alt det røde flyttet sig til nabomarken,” siger han.

Det hænger sammen med, at valmuen, inden den afblomstrer og visner, sætter omkring 20.000 frø, der føres af sted med vinden og lægger sig et nyt sted, før de spirer i foråret.