Sprogklummen: Vaser er vel til blomster?

Vissevasse, vel er vaser ej kun til blomster. Johs. Nørregaard Frandsen opklarer ugens sprogmysterium

Johs. Nørregaard Frandsen er blevet spurgt til ordet "vases" oprindelige betydning.
Johs. Nørregaard Frandsen er blevet spurgt til ordet "vases" oprindelige betydning. . Foto: pilotl39 - Fotolia.

Niels Oved fra Hellerup skriver, at han indtil for nylig anså vaser for at være beholdere til afskårne blomster. Han har dog bemærket, at en vej mellem Holte og Birkerød hedder Vaserne, og en gade i Stege hedder Støvvasen. Hvad er den af, spørger Nils Oved, kan vase have andre betydninger end den med blomsterne?

Spørgsmålet sendte klummebestyreren hinsidan til Sverige, over åens vadested efter svar og ud i danske tørvemoser. Men først om vasen, som vi kender den, for det er naturligvis først og fremmest en beholder af glas eller porcelæn, som kan rumme blomster. Buketten i vasen, hvor afskårne blomster er sirligt arrangeret efter farver og former, og som kan udtrykke kærlighed, lykke, glæde, længsel, savn og sorg, blev almindelig i borgerhjem fra og med 1800-tallet. Buketten i vasen blev symbol på fruens domæne, hendes verden, og i forskellige leksika beregnet for den gode husmoder og husfrue findes der anvisninger på den rigtige bukets behandling.

Da Ingeborg Skjern i Matador af Mads' honette ambitioner blev forvandlet fra medhjælpende til en stadsting i hjemmet, blev hun netop skildret som en, der nu arrangerede buketter, mens mændene holdt møde. Den lille scene gentages flere gange. Fruen var blevet til pynt og dermed selv en buket. Malere har skildret buketter og kvinder i de borgerlige hjem. Karen Blixen var en stor blomsterelsker, der udfordrede rollen, og hendes buketter er berømte. Jo, vasen og buketten hører sammen.

Ordet er, som mange ord i borgerskabets epoke i 17-1800-tallet kommet fra fransk, men roden er det latinske vas, der betyder kar.

Ordet vase har imidlertid også andre rødder, andre udgangspunkter og betydninger, og nu kommer vi til Oveds eksempler uden for blomsterbeholderen. På svensk kan ordet vase betyde et neg, forstået som et risbundt eller et knippe. Det er ikke bare på svensk, for i ældre dansk var vaser faskiner, bundter eller sammenbundne knipper af tynde grene. Grundtvig fortæller i Snorres Saga, at ”Veien løb igiennem Moradser og Uføre, og bestod for det Meste af Vaser med Ellemoser til begge Sider”.

Morsomt nok kunne ordet vase eller vaase, der er sjællandsk, eller vajse, der er jysk, også betyde et vadested over en å eller et fugtigt sted. Så en vase kunne både være stedet, man skulle passere over et vandløb, og den faskine eller det risbundt, som ved at blive udlagt gjorde det muligt at færdes her. Det fremgår da også af opslag i ODS, at en engvase er en vej, der er anlagt over et sumpet område, ved at man har opfyldt med risknipper, grene, grus og lignende.

Nu kom vi langt fra borgerfruernes sirlige vaser, til gengæld tæt på de nævnte gaders navne. Vejnavnet vaserne henviser utvivlsomt til et sted, hvor man i fordums tid, før de store dræninger og afvandinger, gik over et vandløb eller en mosestrækning. Støvvasen i Stege skal skilles lidt ad, for -vaserne betyder det samme, altså en overgang over et fugtigt område. Forstavelsen støv kommer formentlig af stub eller stuge, der kunne betyde tørvestakke eller andre sammenpakkede dynger. Mon ikke Støvvasen henviser til en fortid, hvor der var mose på stedet, og hvor tørvene stod i stak ved vejen over moseområdet? Det kunne også betyde en vej, der var anlagt på faskiner og bundter af ris, så ”støv” her betyder sammenbundet kvas.