Det er nu om stunder mest almindeligt at kalde dagens hovedmåltider for morgenmad, frokost og aftensmad eller måske middag, hvis det skal være lidt finere. For bare få årtier siden hed morgenmaden snarere davre og aftensmaden nadver, mens det store måltid midt på dagen hed unden.
Sådan var det også i mit barndomshjem i Vestjylland. Det hed, at vi ”sku’ ha’ wor unden”. Poul Emil Bendtsen fra Struer gør ligeledes opmærksom på, at man i hans barndom i Struer kunne sige ”A ska inn å ha mi onden”. Han vil i den forbindelse gerne høre, hvad det ord – onden – egentlig betyder? Er det måltidet eller et tidspunkt på dagen, ligesom middag jo både kan være navnet på et måltid og en angivelse af, at vi er midt på dagen?
Det er et sjovt spørgsmål at få lov at svare på. Ordet onden eller unden findes eller fandtes i utallige stavemåder afhængigt af dialekt og region. I sin gendigtning af Edda-myterne fra 1928 skriver Thøger Larsen: ”Navn fik Morgen og Midjedag, Unden og Aften, Aar at tælle.” Så er vi på sporet. Ordet kunne staves unnen, unden, onden, onnen, ø’en, ynden, undern, o’en med flere variationer og har rod i et oldnordisk ord, der hed undorn eller undarn.
Et tilsvarende ord kan findes i oldfrisisk og oldengelsk som undarn eller untarn eller for den sags skyld i oldgotisk som undaúrni-mats. Disse oldtidsord betød egentlig noget, der lå imellem. Det oldgotiske undaúrni-mats betyder således eksempelvis mad imellem noget andet. Det har kulturhistorisk i bondesamfundet været knyttet til et måltid, der lå omkring klokken ni og imellem davren og et måltid midt på dagen. Siden, og det er formentlig i 1700-1800-tallet, har det flyttet sig til at blive betegnelsen for måltidet midt mellem morgenmad, davre, og aftensmad, nadver. Så unden eller onden er måltidet midt på dagen og midt imellem morgen og aften.
De andre betegnelser på måltider er ligeledes interessante, og for resten kommer ordet måltid af et oprindeligt plattysk ord maltit, hvor begge led i ordet faktisk henviser til tid, så måltidet er den tid, det er tid, og underforstået tid til mad. Men første måltid var davren. Ordet davre stammer fra oldgotisk daffuorth eller norrønt dagverðr, som på disse oldsprog betød et dagmåltid, altså det måltid, der satte dagen i gang.
Så mangler vi aftensmåltidet, der på landet endnu i 1950’erne de fleste steder hed nadver eller nåder eller na’er eller et andet nærtliggende dialektalt ord. Det er et ord, der i dag primært er forbeholdt kirkens nadverbord, og som derfor knytter sig til altergang og højmesse. Ordet nadver har rod i det norrøne náttverðr af nat i betydningen aften og et ord, der svarer til gammeldansk warth eller wærth, der betød måltid.
Jeg har lyst til at sige velbekomme! Der var en sproglig rigdom til stede i dialekterne, som på mange måder ofte var tættere på de historiske kilder end det mere gennemsnitlige rigsmål. Ordene morgenmad, middagsmad og aftensmad er da ret så kedelige og forudsigelige ved siden af davre, unden og nadver.