Hvornår er det lige, at ens hilsner er venlige? Og hvornår er de ligefrem kærlige?
Langt de fleste kender dilemmaet fra deres hverdag om, hvordan man afslutter en e-mail på den mest passende måde. Det danske sprog indeholder en række standardiserede, afsluttende høflighedsfraser, som alle ligner hinanden til forveksling, og det kan være en mindre jungle at finde rundt i, hvilke fintfølte forskelle der er på de forskellige hilsner.
Enkelte dage kan man fristes til helt at droppe hyret med at finde den rette afsluttende formulering, der markerer, at nu er mailen slut. Men det ville være dumt, forklarer kommunikationsrådgiver Anne Riber Jarvad fra Bro Kommunikation, der har specialiseret sig i e-mailkommunikation.
For selvom de høflige formuleringer er både standardiserede og upersonlige, lægger vi mærke til, når de ikke er der.
Når vi kommunikerer med hinanden, forsøger vi altid at afkode, hvilket forhold vi har til hinanden. Når vi mødes ansigt til ansigt, kan vi aflæse hinandens kropssprog. Men i en e-mail har vi brug for nogle andre markører, der forsikrer os om, at vi har en god og uproblematisk relation. Hvis vi helt dropper at afslutte en e-mail med en høflighedsfrase, virker det abrupt, og nogle vil føle sig stødt, siger hun.
TEMA: Høflighed
Og det er heller ikke ligegyldigt, hvilken af de klassiske afskedssalutter, vi hæfter på vores e-mail. Der, hvor man løber ind i størst risiko for problemer, er, når man i en professionel sammenhæng afslutter med kærlig hilsen eller knus.
Hvis nogen har en meget uformel stil i deres e-mails, vil de ofte have en tilbøjelighed til at afslutte med kærlig hilsen. Men det er der mange, der gerne vil have sig frabedt. De oplever det intimiderende, fordi de synes, de kærlige hilsner og knus er reserveret til en privatsfære. De samme personer vil typisk også have noget imod, hvis man indleder en e-mail med at skrive kære, siger Anne Riber Jarvad.
Hvis man gerne vil forsøge at styre uden om problemer med e-mailetiketten, er der størst sikkerhed i at anvende venlige, bedste eller mange hilsner, mener hun.
Det er hendes erfaring, at de forskellige hilsner lægger sig forskellige steder på en formalitetsskala. Venlige hilsner er den neutrale hilsen, man sjældent går galt i byen med. Det er den formulering, man kan bruge, når man slet ikke kender hinanden. Med bedste hilsner får den lige et lille skub hen mod det uformelle, men det er stadigvæk en professionel hilsen. Og mange hilsner er igen endnu mere hverdagsagtigt uden dog at blive privat.
Ofte vil man se ved længere e-mailkorrespondencer, at man begynder med venlig hilsen og med tiden går over til mange hilsner. Det formelle falder, i takt med hvor hurtigt man svarer hinanden. Modsat skaber lange svartider en distance ved e-mailkommunikation, og jo mere distance, jo mere har vi brug for høflighedsfraserne til at arbejde os ind på hinanden, siger hun.
LÆS OGSÅ: Der skal så lidt til
Hvis man ikke gider bøvlet med at spekulere over, hvordan man skal kippe med hatten i bunden af sin e-mail, er der én formulering, der næsten altid fungerer. Hold dig til venlig hilsen, slet og ret. Den er ret neutral og bliver hverken for personlig eller for distanceret. Og den er mindre gammeldags end med venlig hilsen, siger hun.