De to klareste planeter, Venus (klarest) og Jupiter, danner et flot par på den vestlige himmel i timerne efter solnedgang. Planeter, der er mindre end 3° fra hinanden, har gennem tiderne været bragt i forslag til at skulle symbolisere Betlehemsstjernen. Og i år 2 før vor tid var de faktisk endnu nærmere hinanden og stod flot på den østlige himmel før solopgang; men der er et kronologisk problem, idet kong Herodes allerede døde i år fire før vor tid.
LÆS OGSÅ: Vinterens klare stjerner
I modsat retning er planeten Mars kommet godt op på himlen i sydøst, hvor den med sin orangerøde teint placerer sig umiddelbart under stjernebilledet Løven. Til højre for Mars sidder stjernen Regulus et flot navn til en stjerne, der er hovedstjerne i et stjernebillede opkaldt efter dyrenes konge. Som dagene går, vil vi i den næste måneds tid se Mars nærme sig Regulus.
Vi kan stadig se vinterens klare stjerner i sydvest, hvor det mægtige stjernebillede Orion og den klare Sirius er de mest markante. Men det er snart slut, for foråret er på vej. Officielt indledes foråret ved forårsjævndøgn i år den 20. marts dagen, hvor Solen vender tilbage til den nordlige halvkugle.
Sirius kaldes ofte for Hundestjernen og er da også hovedstjerne i stjernebilledet Store Hund. Lidt højere sidder Procyon i Lille Hund. Procyon betyder Før hunden (græsk) og indikerer dermed, at denne stjerne i Middelhavsregionen netop stod op umiddelbart før Hundestjernen. Hundedagene dækkede (under et andet navn) oprindelig den periode på cirka 70 dage, hvor Sirius var usynlig dækket af dagslyset. Dens genopdukken på morgenhimlen blev opfattet som at være genfødt og faldt i Nilkulturen sammen med årets start i den såkaldte Sothis-kalender og i lange perioder med flodens vandstandsstigning.
Bjørn Franck Jørgensen er tidligere direktør for Planetariet i København