Træer i Sorø kan redde den danske ask
Danske skovfogeder, biologer, Naturstyrelsen og forskere er gået på jagt efter 200-300 sunde danske asketræer, der skal redde den danske bestand af asketræ-er, der over hele landet an-gribes af en svamp, som dræber dem. Det oplyser DR Sjælland. De to sundeste ser ud til at holde til i Sorø-skovene, fortæller professor Erik Kjær fra Skov & Landskab på Københavns Universitet, så de skal sandsynligvis være med til at danne en helt ny stamme af danske asketræer. Aske-træer udgør tre procent af de danske skove, men tabet af asketræer vil være katastrofalt. Dansk Skovforening, der repræsenterer 25.000 danske skovejere, anslår, at sygdommen kommer til at koste 300 millioner kroner, hvis den slår samtlige dan-ske asketræer ihjel, så skov-ejerne er desperate efter hjælp.
Tudsegammel navneskik hitter
Runesøn, Nielsdatter og Thorleifsøn. Det lyder mest som sære navne fra et gammelt vikingesagn. Men siden 2006 har en ændring af navneloven gjort det muligt for danskerne at tage den gamle navneskik patronymer til sig. Det er blevet lovligt at danne efternavnet af moderens eller faderens fornavn, og det har 138 danskere indtil videre gjort, viser nye tal fra Kirkeministeriet. Det skriver Søndagsavisen. Det er langt flere, end navneforsker Michael Lerche Nielsen havde regnet med. Men det vil vare mange år, før den gamle navneskik bliver mainstream herhjemme igen, siger han. Det er nok mest populært blandt moderne vikinger og ultimative bonderøvstyper, siger han. Patronymer har været en udbredt navneskik herhjemme samt blandt vores slægtsfæller på Island og Færøerne, hvor den altid har været lovlig. Men siden 1828 har skikken været ulovlig i Danmark, og de såkaldte faste slægtsnavne med -sen-endelsen blev mere udbredte. Når patronymerne er blevet lovlige igen, er det, fordi man vil tillade herboende færinger og islændinge at bruge deres egen navnetradition.
Akademikernetværk i Vandkantsdanmark
Vand.Cand. uden vand. Det kan man med rimelig-hed kalde et nyt netværk for akademikere, som tre unge kvindelige akademikere har taget initiativ til. De tre bor i Skiveområdet og elsker det, forklarer Anne Christensen. Vi er alle vilde med egnen, naturen og de muligheder, det giver os som familie. Men vi savner det faglige netværk, som vi havde i vores respektive studiebyer. Derfor har vi taget initiativ til netværket, siger hun. Det oplyser DR Midt&Vest.