Prøv avisen

Vi er blevet super lavpraktiske ...

Johannes Nørregaard Frandsen, Institutleder, cand.phil. Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Foto: Arkivfoto

... men ordet lavpraktisk er sprogligt ukrudt, mener sprogeksperten

Fra engang i sidste halvdel af 1990’erne blev en række ting og forhold lavpraktiske. Det lyder som en behagelig forenkling, men er nu altså bare et nyt modeord, der opstod og kom i brug. Man kan i dag møde lavpraktiske problemer, lavpraktisk tilgang, lavpraktiske løsninger eller befinde sig på et lavpraktisk plan.

Det ser ikke ud til, at ordet er resultat af import fra for eksempel engelsk, så det er altså almindelig lavpraktisk dansk. Hvad det dog ikke bliver bedre af!

Ordet har, siden det først dukkede op, bredt sig i sprogfloraen. Ministre og embedsmænd bruger det i flæng. Måske lefler man for eller har en forestilling om folkelighed i brugen af ordet? Her er vi sandelig ikke højpandede! Vi løser tingene enkelt og jordnært. Huh, vi er super lavpraktiske!

Hverken jeg eller de ordbøger og hjemmesider, jeg har konsulteret, tør give et endegyldigt bud på ordets egentlige oprindelse. Men det bredte sig altså i 20oo’erne, samtidig med at der, igen igen, var en heftig debat om afstanden mellem eksperter og ”almindelige” mennesker. Det var jo i de år, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) nedlagde alle ”ekspertudvalg” og ville de såkaldte smagsdommere til livs.

Så det kunne måske være godt for politikere og andet godtfolk at bryste sig af, at de havde forståelse for det lavpraktiske. Eksperter blev et frygteligt skældsord, mens hyldesten af det lavpraktiske vandt frem.

Egentlig er det, for nu at citere en læser, Jytte Bloch-Kelsen fra Hundested, der har skrevet til mig, et mærkværdigt ord. For hvad står det i modsætning til? Er der noget, der er højpraktisk? Det var bedre og langt mere rigtigt blot at sige, at noget er praktisk. Det er faktisk dansk og det modsatte af teoretisk.

Adjektivet praktisk og hermed substantivet praksis kan gennem tysk føres tilbage til det middelalderlatinske practica, der betyder udøvelse eller virksom, og som igen har rod i det græske ord praktikos, der kan betyde udøve eller gøre noget. Praktisk betyder altså simpelthen at noget, som sagt i modsætning til teoretisk, hører til konkret udøvelse eller gennemførelse af noget. Der er derfor noget, som rent logisk er upraktisk, hvad der bestemt også er mennesker, der kan beskyldes for at være.

Praktisk står over for upraktisk. Men lavpraktisk? Betyder det ikke i virkeligheden, at det praktiske indhold er lavt? Når noget er lavpraktisk, så må det jo da i al fald befinde sig lavt på skalaen af praksisindhold. Det er altså ikke særlig praktisk og dermed i virkeligheden upraktisk eller teoretisk – eller hvad? Lavpraktisk er således logisk set det modsatte af det, som søges benævnt.

Hvad med en gang for alle at få smidt sådan en gang tvetydig skvalderkål ud? Det ville gøre sproget mere praktisk. Noget kan være praktisk og mere eller mindre praktisk, men lavpraktisk er sprogligt ukrudt. Man kan ikke gradbøje praktiskhed på den måde. Det giver ingen mening, hverken højpraktisk eller lavpraktisk.