”Vi kommer ikke til at...”: En ny vending har sneget sig ind i det danske sprog

Ministre og meningsdannere anvender meget ofte formuleringen ”vi kommer ikke til”. Det er udtryk for forandret sprogbrug

”Vi kommer ikke til at...”: En ny vending har sneget sig ind i det danske sprog
Foto: Morten Voigt.

Jeg husker skyldfølelsen, når man som barn kom til at gøre noget skamfuldt. Det var det, der lå i formuleringen at ”komme til noget”. Man kunne komme til at vælte den vase ned, som mor havde fået af sin kusine Gudrun. Jeg kom til det, mor! Det ligger i udsagnet, at jeg ikke kunne gøre for det. Det var ikke med vilje og slet ikke min vilje, men måske en ond troldevilje, der tog bolig i min arm, der svang så forbistret, at vasen røg ned. Det var ikke mig. Jeg kunne komme til at glemme at lukke en låge, så kalvene løb ud. Jeg kunne komme til at grise mit pæne tøj til. Jeg kunne komme til at forgribe mig på småkagerne! Det var ikke med vilje, for jeg kom jo til det! Min vilje blev styret på gale veje af en trang eller en forlokkelse. Når man kom til noget, var det ikke så godt.

Vi kommer ikke til

Poul Jørgen Dybdal fra Højbjerg har skrevet til klummen om samme formulering: Når statsminister Mette Frederiksen (S) siger: ”Jeg kommer ikke til at gå nærmere ind i...”, så må hun vist mene: ”Jeg vil/ønsker ikke...”. Eller når udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) siger: ”Jeg kommer til af fremlægge...”, så er det vist ikke noget, han ”kommer til” ved et uheld, men tværtimod noget, han har forberedt grundigt. Dybdal peger således på, at betydningen af ”komme til” har flyttet sig. Tidligere var det noget, man utilsigtet kom til, det var en smutter, ikke noget tilsigtet. Det er bemærkelsesværdigt, hvor ofte ministre og folketingsmedlemmer erklærer, at der er noget, de kommer til eller ikke kommer til. Statsministeren har således forsikret os om, at vi ikke kommer til at give efter over for Rusland, mens udenrigsministeren understreger, at vi ikke kommer til at svigte hverken Ukraine eller vore allierede i Nato.

Et moralsk og absolut udtryk

Det er en ny måde at bruge komme til eller ikke komme til på. Politikere og meningsdannere fråser i brugen af det, vi ikke kommer til. Det er blevet en besværgelse! Vi kommer ikke til! Basta. Vendingen rummer moral og noget absolut. Det lader sig ikke trække tilbage. Vi kommer simpelthen ikke til det! Det er ikke længere realpolitik, men absolutisme. Vi gør ikke sådan. Det er imod naturlovene. Det er skamfuldt, hvis vi kom til det. Man kunne måske sige: "Regeringen ønsker ikke at…" eller lignende, men nej, politikerne vil have os med op på det store moralske hjul: Vi kommer ikke til det. Færdig!

Engelsk indflydelse

Det er som sagt en ny brug af formuleringen. Vendingen er kommet til som sprogimport eller inspiration fra engelsk, som så meget andet, vi kommer til at efterplapre. Når man på engelsk vil understrege noget, der ikke bør ske, så hedder det it’s not going to happen eller this will not happen. Man tør vel ikke håbe på, at det kommer til at ske, at brugen af vendingen "det kommer ikke til at ske" vil aftage? Nå, det kommer nok ikke til at ske.