Vi lever i en krænkelsesparat tid. Her er en nødtørftig parlør til det moderne menneske

I sidste uge fik universitetsadjunkt Siff Pors sine ubehagelige tyve minutters berømmelse. Pors havde nemlig formastet sig til at stille spørgsmål til studerende, der ikke havde hånden oppe. Hermed havde hun, mente man, skabt et "utrygt læringsrum" og bedrevet en form for undervisning, der ikke var "’bæredygtig". Jeg aner faktisk ikke, hvad bæredygtig undervisning betyder, men det må jeg bare tage på mig.

På University of Derby, England, diskuteres det i øjeblikket, om tragedier mon ikke burde afskaffes, fordi genren er en trigger, besat af vold og lidelse, ofte af seksuel og udpenslet karakter, som den jo er. Det moderne menneske tåler hverken uopfordrede spørgsmål eller en urgammel kunstform. Selvindlysende kræver det nye menneske et nyt sprog, der, ikke overraskende, fortrinsvis afvikles på engelsk.

Trigger-begrebet er essentielt og dækker alt, hvad der kan udløse negative følelser som sorg og vrede. Ting, som kan trigge, altså udløse, disse uønskede følelser, skal helst fjernes. Jeg ved ikke helt, hvordan man så tackler slagmarken i Donbas. Ah jo! Man forlader virkeligheden og går ind i et safe space, hvor ingen triggere findes.

I det trygge rum cancelleres (forbydes) en række klassiske værker som for eksempel Luther Kings historiske taler, hvor han som bekendt taler om negre. Her er racister, sexister, ableister, alderister, tykfober, transfober, homofober, bifober, xenofober, islamofober nemlig forment adgang tillige, uforklarligt, med folk, der er anti-religion eller anti-ateisme.

Ableisme blev optaget i Dansk Sprognævns nyordsfortegnelse i 2021 og henviser til diskrimination af eller fordomsfuldhed over for handicappede, undskyld: folk med handicap, og alderisme henviser til diskrimination af ældre mennesker.

Ciskønnede (findes i Den Danske Ordbog), det vil sige folk, der identificerer sig med det køn, de blev såkaldt tildelt ved fødslen, er velkomne i det sanerede rum, hvis de altså ikke tilhører nogen af de bandlyste kategorier, herunder transfober, der mener, at biologisk køn eksisterer og bruger udtryk som begge køn, når det nu er god nylatin, at der er adskillige – den tildelte plads tillader ikke opremsning.

Men hvis de ciskønnede tillige er hvide og heteroseksuelle, kan de let komme galt af sted og skabe utryghed for BIPOCS. Det er et akronym for mennesker, der er black, indigenous (and) people of color – eller som på anden vis opfattes som privilegiefattigere end medlemmer af det hvide, heteronormative overherredømme.

Eksotisering må for enhver pris undgås. Den synd begår man, hvis man for eksempel komplimenterer racialiserede for deres hår. Racialiseret er et gangbart ord for sort, der ikke lige så slemt som neger, men dog forbundet med uheldige konnotationer.

Endelig må du aldrig som hvid, heteroseksuel cisperson minorisere dig selv for at opnå berettigelse, og din barndoms voldsomme oplevelser som rødhåret brilleabe gælder ikke. Den kimono, du købte i Japan? Ud med den. Det er nemlig kulturel appropriation, kulturtyveri.

Eftersom bukser er made in China, og nederdele stammer fra det gamle Ægypten, er det sikreste at troppe op med numsen bar og i øvrigt bare smile og nikke stumt til børnene eller børnebørnene, når de går i gang med den umulige opgave det er at opdrage ældre generationer.