Stakke af papirer og gamle aviser, der ikke er blevet smidt ud. Mere end én rodeskuffe og uordnede skabe, hvor tingene vælter ud, når man åbner dem. En masse ting og sager, der har stået afsides og uberørt i flere måneder eller år.
Det scenarie kan mange måske genkende fra deres eget hjem, og det er også typisk det rod, der møder de danske oprydningseksperter, når de besøger deres kunder for at hjælpe dem med at rydde op. Det samme oplever den japanske oprydningsguru Marie Kondo i en meget omtalt tv-serie, hvor hun råder amerikanske familier til at omgive sig med ejendele, der gør dem glade, og skille sig af med alt det andet.
Marie Kondos metoder kan synes lidt fremmedartede, men hun har fat i noget vigtigt, mener blandt andre terapeut og oprydningskonsulent Stine Marie Nielsen, der sammen med Charlotte Wieth-Klitgaard har skrevet bogen ”Sæt dit rod på plads”, hvori hun beskriver, hvordan rod, der ofte kommer fra en masse ting, vi ikke bruger, kan have stor indflydelse på os.
”Rod er ofte et symptom på, hvordan vi har det, for ligesom vores indre rod manifesterer sig udadtil, så gør vores omgivelser det modsatte. Derfor er oprydning et godt sted at begynde, hvis man ønsker mere overskud i sit liv,” siger Stine Marie Nielsen.
Det giver Camilla Lender, der arbejder som psykoterapeut og til daglig driver firmaet Livsoprydning.dk, hende ret i. Hendes erfaring er, at der er mange psykologiske mekanismer i spil, når vi roder, og derfor hænger oprydning i vores hjem og i vores indre sammen.
”At rydde op kan give os overskud til at spise sundere, bevæge os mere og få os til at sove bedre, og du kan næsten ikke undgå at mærke øget energi, når du går i gang,” siger Camilla Lender, der skelner mellem forskellige former for rod: Det levende rod er i virkeligheden positive tegn på levet liv i hjemmet. Det kan være et strikketøj, avisen eller legetøj, der stadig ligger fremme. Stagneret rod er derimod posen med genbrugstøj, der i ugevis ikke er kommet videre end til entréen, eller motionscyklen i hjørnet af soveværelset, som er overdænget med tøj og ikke er blevet brugt i årevis og giver os dårlig samvittighed, forklarer Camilla Lender.
Og det er måske netop derfor, at oprydning har en stor effekt, siger Stine Marie Nielsen.
”Ud over at der er noget rent fysiologisk i, at øjet og hjernen ikke kan lide rod, så handler det om, at vi handler i stedet for at lade stå til. Vi tager stilling til, hvad vi gerne vil have i vores liv, og det har en positiv effekt i sig selv.”
Det store fokus på oprydning skyldes en udpræget ”tings-forstoppelse”, som Louise Byg Kongsholm kalder det. Hun er trend- og fremtidsforsker og administrerende direktør i Pej Gruppen.
Mange har ifølge hende indset, at de har ting nok, og samtidig har et behov for en større fortælling.
”Vi kræver mere af produkterne og prioriterer i højere grad oplevelser og nærvær. Det kan alt sammen føres tilbage til finanskrisen, hvor vi fik et smæk over nallerne og blev nødsaget til at undvære nogle ting. Vi har opdaget, at færre ting frigør tid til det vigtigste,” siger hun.
Men det er ikke kun de fysiske ting, der roder, påpeger Camilla Lender, som mener, at vi er blevet fuldstændig overstimulerede på alle områder, når vi både skal arbejde, være sociale, leve i byerne og forholde os til sociale medier. Derfor kommer der en længsel efter at skrælle af og komme ind til kernen, mener hun.
”Det er en dyb længsel i os, fordi vi er kommer så langt væk fra langsomheden, freden og roen og pauserne mellem stimulanserne. Hvis vores hjem også er proppet med stimulanser, så er vi overvældet på alle planer. Oprydning bliver en håndgribelig knage at hænge sin længsel op på, og det kan hjælpe meget, men som psykoterapeut vil jeg gerne understrege, at vi også skal huske pauserne, stilheden, kontakten med naturen og at slukke telefonen en gang imellem,” siger Camilla Lender.