Prøv avisen

Søvnen forandrer sig gennem livet

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En god nattesøvn er afgørende for, at vi mennesker er den bedste fysiske og psykiske udgave af os selv. Men vores søvnbehov og -udfordringer forandrer sig hele livet igennem

Mantraet om vigtigheden af en god nattesøvn har nok været fasttømret i bevidstheden hos de fleste mennesker, siden de som børn oplevede at blive afbrudt i leg eller fjernsynskiggeri med formaninger om at få børstet tænderne og gjort sig natteklar.

Men præcis hvor stor betydning nattesøvnen har for et menneskes velbefindende, og hvor meget søvnmønstre ændrer sig gennem livet, kan alligevel virke overraskende for mange. I hvert fald er der i dag mange mennesker, der ikke får deres rigtige nattesøvn. I dag sover unge markant mindre end for en generation siden, kunne man blandt andet læse i en serie om den svære søvn her i avisen for nylig.

En god søvn begrænser sig nemlig ikke blot til et spørgsmål om at være frisk til en produktiv morgendag, men handler om længden og kvaliteten af vores liv.

Ifølge Birgitte Rahbek, neurolog ved Københavns Universitets neurologiske afdeling, skyldes mange menneskers for lave søvnkvalitet, at vi ofte ikke giver hjernen en chance for at omstille sig til natten.

”I løbet af dagen er det vigtigt, at man er aktiv, bliver stimuleret og oplever noget. Men når det bliver aften, skal man helst begynde i god tid med at gøre det præcis modsatte. Hjernen skal have en chance for at finde ud af, at det er aften,” forklarer Birgitte Rahbek.

En anden vej til den bedste søvn er en striks søvnrytme, hvilket betyder, at man hver dag går i seng og står op på samme tidspunkt. I hverdagen og i weekenden.

Er man en person fyldt med den nødvendige punktlighed og selvkontrol, betyder det desværre ikke, at man er garanteret et langt liv med otte timers god søvn og det velbehag, det medfører. For jo ældre vi bliver, jo mere udfordret bliver vores søvn. Ét aspekt er, hvordan kroppen kan håndtere at undvære den.

Birgitte Rahbek fortæller, at de fleste mennesker i 20’erne godt kan skubbe døgnrytmen uden at opleve det som havende en større effekt, men at det er en evne, som alderen hurtigt fratager en. Senere i livet har man ikke den samme robusthed, som da kroppen biologisk set var på toppen. Men selvom man ikke forsøger at ignorere sin alder og passer sine sengetider, så kan man alligevel med en vis sandsynlighed komme til at opleve nogle søvnmæssige udfordringer med alderen, fortæller Birgitte Rahbek. En anden søvnmæssig udfordring, et menneske ofte vil opleve med alderen, er nemlig problemer med at opretholde den samme kvalitet af søvnen. Det skyldes, at man ganske enkelt bliver dårligere til at sove tungt, som årene går.

”Det bliver helt normalt at være mere og mere vågen om natten. Det skyldes, at hjernen bliver ringere til at fastholde et søvnstadie, så søvnen derfor bliver mere ustabil,” fortæller Birgitte Rahbek.

Den ustabile søvn hos ældre mennesker, der ofte fører til, at man vågner tidligere, opvejes dog af et søvnbehov, der er lavere end tidligere i voksenlivet. Birgitte Rahbek fortæller, at selvom man ikke ved præcis hvorfor, så sover et menneske i pensionsalderen gennemsnitligt en time mindre end et menneske i 20’erne.

”Det kan bare være, fordi man er blevet dårligere til at sove, men det kan også være, fordi hjernen ikke bruges til læring på samme måde mere og derfor ikke har brug for søvnen på samme måde.”

Uanset alder bør alle anerkende og opfylde deres søvnbehov, mener eksperterne, for konsekvenserne af manglende søvn er store. En af verdens førende søvnforskere, den britiske neurolog Matthew Walker, opsummerer i et populært foredrag på nettet betydningen til, at ”jo kortere søvn, jo kortere liv”. Han forklarer, at en kvalitetssøvn er så central for opretholdelsen af vores krops indre funktioner, at der reelt ikke findes noget sikkerhedsnet uden. Det betyder, at hvad der kan virke som relativt små mængder af manglende søvn, har store, umiddelbare konsekvenser for et menneskes velbefindende.

Manglende søvn skader kognitive aspekter som hjernens hukommelse og indlæring, men kan også være decideret livstruende, da risikoen for at få kræft forøges, og immunforsvaret svækkes. Og Matthew Walker mener, at mangel på søvn er en så indgroet del af vores moderne samfund, at det kan betragtes som en epidemi.