Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Viborg satser på pilgrimme

Viborg mangler et pilgrimsherberg med overnatningsmulig-heder. Pilgrimmene kan blive udstyret med et ”Hærvejs Pas”. Foto: Jens Bach

Den midtjyske domkirkeby fik allerede for over 10 år siden landets første pilgrimscentrum. Nu skal domkirkekvarteret totalt forandres, og det skaber visioner også for den danske pilgrimsbevægelse

I Sydeuropa har de Caminoen som pilgrimsvej. I Nordeuropa har vi Hærvejen, der i 2010 blev certificeret som Europæisk Kulturvej på linje med Caminoen, og som snor sig 500 kilometer op gennem Jylland, fra Padborg i syd over Viborg nordpå, med ruter nu helt til Hirtshals og Frederikshavn.

I tusindvis af danskere rejser hvert år til Caminoen i Spanien for at gå pilgrims-vandring. Mange af dem kunne lige så godt gå ad Hærvejen, mener Viborg Stifts nye biskop, Henrik Stubkjær, der vil arbejde på at gøre Viborg til Danmarks pilgrimsby.

Det er en af biskoppens otte visioner, som kan læses på stiftets hjemmeside. Ideen fremsættes, samtidig med at Viborg Kommune er i fuld gang med planer om en totalforandring af domkirkekvarteret.

Henrik Stubkjærs vision omfatter blandt andet et pilgrimsherberg med overnatningsmuligheder ved domkirken, som kommunen også har med i sine forslag til en helhedsplan.

Endnu er planerne på et foreløbigt stade, men forarbejdet til Viborgs rolle som Danmarks pilgrimsby blev begyndt for over 10 år siden.

I den midtjyske domkirkeby finder man Viborg Pilgrims-centrum, der blev oprettet som Danmarks første, i skvulpet af den første bølge af glade anarkistiske pilgrimme, som vandrede ud af kirkerummet for at finde Gud og sig selv i naturen, da den moderne pilgrimsbevægelse kom Danmark.

Det var den daværende domprovst i Viborg, Arndt Jessen Hansen, der ved afslutningen af en nordisk pilgrimsvandring i 2010 kaldte pilgrimmene for en flok anarkister, og den betegnelse har Ulla Kobberup og Karen Jensen fra Viborg Pilgrimscentrum det godt med.

Måske er der med årene blevet lidt mere struktur på tingene, men Viborg Pil-grimscentrum ser stadig sig selv som del af en græsrodsbevægelse, vokset op nedefra som et alternativ til det etablerede kirkelige hierarki, og som i begyndelsen herfra kunne blive mødt med modstand.

”I starten kunne vi godt blive afvist af en præst med den begrundelse, at 'nej, så katolske er vi ikke i vores sogn',” fortæller Ulla Kobberup. ”I dag møder vi generelt en helt anden og positiv holdning.”

Foreningen Viborg Pilgrimscentrum blev stiftet i 2004 med det formål på et fælleskirkeligt grundlag at fremme og etablere pilgrimsvandringer i Danmark med udgangspunkt i Viborg og byens særlige historie som kult/kirke- og magtcentrum i Jylland gennem tiderne.

I Viborg krydsedes vejene for middelalderens pilgrimme, der var på vej fra Syden til Vadstena i Sverige og Trondheim i Norge, det var her, stridigheder blev bilagt ved Viborg Landsting, og her lå vikingernes kultsted for Freja, Odin og Thor, før danskerne lod sig kristne og domkirken blevbygget.

På pilgrimscentretglæder de sig over biskoppens planer og ser frem til et samarbejde.

”Men skal vi gå ind i større opgaver, vil det kræve en fastansat, så kan vi ikke længere klare os blot med frivillige,” kommenterer Ulla Kobberup. Hun har været formand for pilgrimscentret de seneste tre år, hvor det har haft adresse på Villavej i lokaler stillet til rådighed af Viborg Kommune. Her hænger ikoner på væggene, en gave fra den nu afdøde danske ikonmaler Bent Gildsig og nu også en nytilkommet ikon af den lokale helgen, Sankt Kjeld, som Viborg Pilgrimscentrum tidligere på året udgav en bog om.

Karen Jensen er tidligere bestyrelsesmedlem, nu suppleant og kasserer og ansvarlig for pilgrimscentrets hjemmeside, brochurer med videre. Det er også hende, der planlægger pilgrimsvandringerne i området og selv - i en alder af 79 år - går forrest.

Både hun og Ulla Kobberup ser pilgrimscentrets kerneydelse - ud over at skabe et ”pilgrimsmiljø” i lokalerne på Villavej med tilbud om udlån af bøger, samvær og arrangementer - i de vandringer, man står for i samarbejde med og som et tilbud til de lokale kirker.

”Vi er en slags 'vandrende menighed', som på vores pilgrimsvandringer knytter til ved gudstjenesterne i lokalområdet og landsdelen,” forklarer Ulla Kobberup. Efterhånden er der også mange menigheder, der nu selv arrangerer pilgrimsvandringer, i takt med at pilgrimsidéen har bredt sig, så derfor har Karen Jensen som en af sine ambitioner at finde endnu bedre, velegnede ruter med grønne vandrestier og helst ikke for meget asfalt og trafik. Det kræver erfaring i et land som Danmark med relativt få uberørte områder, men vandringen er afgørende, fastslår de to: ”Der sker jo noget i hovedet på os, når vi bevæger os og går ude i naturen. Det er helbredende for sjæl og krop, og derfor holder vi fast i vandringen.”

Præcis hvad der sker, er individuelt, men mens middelalderens pilgrimme kunne blive pålagt en pilgrimsvandring som bod, handler det i dag mere om at finde sig selv og måske dermed også en religiøs dimension i tilværelsen.