Prøv avisen

Vikingetiden var andet end plyndringstogter

Det var en forsvindende lille del af befolkningen, der havde med vikingetogterne at gøre. Derfor begynder forskere nu at fokusere på den brede befolkning og deres liv i vikingetiden. – Foto: .

Dragtstil, gæstebud og religionsskiftet var også vigtige dele af livet i vikingetiden. Det kom frem, da vikingetidsforskere for nylig var samlet på Københavns Universitet for at præsentere videnskabelige resultater friske fra fad

Den øksesvingende viking, der i blodrus og bersærkergang plyndrede sig vej frem har i mange år været symbolet på vikingetiden. Han har også været i fokus blandt forskerne og er derfor kommet til at fylde meget i den videnskabelige udforskning af perioden.

Men for nylig lagde SAXO-instituttet og Københavns Universitet hus til det hidtil største vikingetidsseminar herhjemme, hvor forskere lige fra estimerede professorer til nyudklækkede bachelorer var samlede og indtog talerstolen for at fremlægge deres resultater.

LÆS OGSÅ: Vikingerne havde også en grå hverdag

Initiativtager til seminar såvel som udgivelsen af en helt ny vikingetidspublikation er lektor Henriette Lyngstrøm fra SAXO-Instituttet.

Vikingetiden har altid vakt stor interesse, både blandt folk og forskere. Mange studerer perioden, men det har været en lidt lukket kreds. Derfor fik jeg idéen til at samle forskere og nye resultater, og til min store glæde stillede alle op. Mit krav var frisk viden, så resultaterne er simpelthen det sidste nye, fortæller Henriette Lyngstrøm.

Seminar og artikelsamling repræsenterer også bredden i dansk vikingetidsforskning. Både den erfarne og den mindre erfarne, håndværkerne, eksperimentalarkæologen og naturvidenskabsfolkene giver deres bidrag. Og ny viden er kommet til og medfører et opgør med den øksesvingende viking:

Hidtil har vikingetiden været en slags ø, isoleret og løsrevet fra perioderne før og efter. Men nu er forskerne begyndt at se på helheden. At vikingetiden hænger sammen med jernalder i den ene ende og middelalder i den anden. Der har været forsket meget i krig og konflikt. De famøse togter og de kæmpende mænd.

Men vikingetiden er så meget mere end det. Det var faktisk en forsvindende lille del af befolkningen, der havde med togterne at gøre. Derfor begynder forskere nu at fokusere på den brede befolkning, bønderne og mennesket, forklarer Henriette Lyng-strøm.

For de fleste herhjemme var bønder i vikingetiden, og så var der jo kvinder, børn og gamle, der heller ikke tog del i udlandstogterne.

Nye studier i bebyggelse, gravskikke og samfundsudvikling viser da også, at disse ting ikke blev markant påvirket i den forholdsvis korte vikingetid. Der er sket en glidende udvikling fra den ene periode til den anden, hvor vikingetiden ikke stikker ud.

Hidtil har vikingetiden været skarpt defineret til at begynde med angrebet på Lindisfarne Klosteret i det nordøstlige England i år 793 og afslutte med slaget ved Stamford Bridge i 1066, også i England. Men nu bløder forskerne altså op på disse skel og ser perioden som en del af tiden både før og efter.

For vikingerne var et fåtal og kan bedst betegnes som sørøvere. Der har været grundet meget over ordet vikings betydning. Er det afledt af ordet vik, en vig, fordi vikingerne ofte lå på lur i vige. Eller af det oldnordiske vigja, der betyder at dræbe. Eller måske af stednavnet Viken, der betegner landskaberne på begge sider af Oslofjorden i Norge. Det vides ikke. Men vikingerne er og bliver en flok sørøvere, hvis togter endte med at sætte dybe spor i historien.

Togterne betød utvivlsomt meget for de aktive deltagere og en snæver skandinavisk magtelite. Men de havde ikke stor indflydelse på den kulturelle, politiske eller sociale udvikling i datidens Skandinavien.

Derfor har forskerne i de senere år løsrevet sig fra vikingerne og studeret datidens samfund og den samlede befolkning. Sundhedstilstanden, dragtstil, håndværk, bådebyggeri, keramikken, gravskikke og ikke mindst religionsskiftet fra hedenskab til kristendom. For selvom Harald Blåtand officielt kristnede danerne omkring år 965, ændrede folk jo ikke tro og tankesæt over en nat. Så her må man zoome ind på det enkelte menneske.

Studier af husene og de store haller fortæller om et folk, der var glad for gæstebud. Det at huse og have besøg af mange frænder var vigtigt og med til at flette datidens samfund sammen. Og et vennesælt drikkegilde må jo siges at ligge alenlangt fra rov og klosterplyndringer.

Så fremover kommer bonden, kvinderne, børnene og mennesket til at stjæle rampelyset fra den øksesvingende viking. Men mon ikke, at han overlever

Artikelsamlingen med bidrag fra 48 forskere koster 180 kr. og kan købes på: www.webshophum-dk.ku.dk/shop/publikation-vikingetid-572p.html