Prøv avisen
Havebrev

Vintergæk og erantis titter frem i haven

En klump vintergækker under hækken giver håb om snarlig forår. Bag gækkerne en lille marksten, som har samlet varme til blomsterne. Se flere billeder ved at klikke på pilen til højre i billedserien Foto: Mette Østergaard

Sidste år plantede Mette Østergaard vintergækkeløg og erantis i sin have, og de er nu begyndt at dukke op af vintermulden og giver håb om det kommende forår

”Og i læ for vinden ved den lune hæk, myldrer nu erantis, krokus, vintergæk.” Sådan lyder det i Ejnar Nielsen-Skovholts forårssang fra 1945 “Jeg har hørt en lærke”. Lærken lader dog nok vente på sig lidt endnu, mens vore hjemlige vintergækker og erantis er dukket frem af mulden og står i blomst allerede.

Sidste år lagde jeg en masse vintergækkeløg i marts, også de er dukket frem. Ganske vist fylder de ikke så meget endnu. Løgene blev jo lagt enkeltvis og med en vis afstand. Ud af ét vintergækkeløg kommer kun to grønne blade og en enkelt blomsterstilk, men allerede næste år bliver der dobbelt så mange, det ser lovende ud.

Vintergækker kan trives næsten hvor som helst i haven. Under træer og buske er de oplagte, gerne i selskab med erantis. De kan også trives i græsplæner, blot man venter med at slå græsset, til vintergækkebladene gulner. Vintergækkernes tidlighed gør dem velegnede til steder, der efter løvspring henligger i skygge. Et af de klassiske steder for vintergækker er under den løvfældende hæk. Her står de godt beskyttet mod vejrliget og får passende med lys, så længe hækken er uden blade. Når hækken springer ud i maj, er vintergækkerne forlængst afblomstret, og bladene har nået at samle ny næring til næste års optræden. Vintergækkeløget kan lide at stå tørt om sommeren, og det sørger hækken for.

Mangler haven vintergækker, er det tid nu og frem mod april at få gjort noget ved sagen. Den nemmeste, billigste og sjoveste måde at skaffe vintergækker på netop nu er at spørge hos venner og bekendte. Blot en bid af en klump vintergækker er jo nok til at komme i gang. Er det ikke en mulighed, så køb nogle potter med blomstrende vintergækker, de er i handelen på samme måde som potter med krokus og andre løgvækster. Plant gækkerne ud i haven straks, medmindre jorden er frossen!

I modsætning til løg af tulipaner og narcisser kan vintergækkeløget ikke lide at blive gravet op og ligge tørt over sommeren for så igen at blive lagt i jorden i sensommeren. De går oftest til ved den behandling. Det bedste tidspunkt at håndtere planterne på er i vækstperioden, gerne lige efter afblomstring. Englænderne kalder det ”in the green”, det vil sige, mens løget stadig har grønne blade og blomsterstilk.

Vintergækker, Galanthus, hører naturligt hjemmei regionerne omkring Sortehavet. Der er 19 forskellige arter og flere hundrede forskellige sorter.

I bogen ”Vintergækker, Hvid magi” af Günter Waldorf fortælles det, at de haveelskende englændere i særlig grad fik øje for vintergækkernes mangfoldighed. Optakten hertil var dog ikke fredelige havesysler, men Krimkrigene 1853-1856, hvor englænderne deltog. På forunderlig vis vokser de fleste af de 19 vintergækkearter alle i Krimområdet, og hvad var mere naturligt for en engelsk soldat end at tage vintergækkeløg med tilbage til hjemlandet. Herefter udviklede der sig en samlermani, galanthofili, i England, og den lever stadig i bedste velgående.

Det morsomme ved denne samlermani er, at alle vintergækker ved første øjekast ligner hinanden. Det er således små forskelle, der er den store udfordring.

Der er også samlere i Danmark, og hvem ved, måske er interessen voksende. Gartneriet Spiren, www.gartnerietspiren.dk, ved Stigsnæs holder i hvert fald ”Vintergække-weekend” sidst i februar, hvor en hollandsk Galanthus-specialist er indforskrevet sammen med en stor samling vintergækker.

Jeg vil fortsat glæde mig over mine helt almindelige vintergækker, Galanthus nivalis, og plukke en duftende buket til bordet.

Erantis derimod er så kortstilkede, at de er vanskelige som buket. I stedet graver jeg nogle af dem op, planter i urtepotter og sætter i vindueskarmen. I løbet af et stykke tid rejser erantis-blomsterne sig, som står de på stylter. Det ser ganske fornøjeligt ud.

Erantis i vindueskarmen bliver overraskende langbenede og finurlige modsat de lave i haven. Foto: Mette Østergaard
Årets allerførste buket er trods sit enkle ydre en rigtig hjertevarmer. Vasen er en Saxo-vase af ældre dato. - Alle fotos: Mette Østergaard. Foto: Mette Østergaard