Vores fællesnævner er en form for lethed til livet

Sognepræst Poul Joachim Stender og læge Jesper Bay-Hansens venskab er baseret på både modspil og samklang, forenet i humor og en fælles evne til at se nuancerne i livet

Poul Joachim Stender, til venstre, og Jesper Bay-Hansen i hinandens gode selskab.– Foto: Mikkel Møller Jørgensen.
Poul Joachim Stender, til venstre, og Jesper Bay-Hansen i hinandens gode selskab.– Foto: Mikkel Møller Jørgensen. Foto: Mikkel Møller Jørgensen.

Hvordan opstod jeres venskab?

Jesper: Vi mødte hinanden under optagelser til et DR-program om lyst. Jeg identificerede mig med rigtig mange af de ting, Poul sagde, og da jeg senere fik brug for en medunderviser på Lægeforeningens kurser om lykke og lyst, foreslog jeg, at det bliver ham.

Hvad laver I sammen?

Poul: Vi har en fælles passion for det kulinariske. Vi spiser ofte hos hinanden, og det er en god måde at styrke sit venskab på. Både det at dele et måltid, men vinen har jo også den gode evne, at den løfter tanken, så man får talt lidt dybere sammen.

Hvad er de største udfordringer mellem jer?

Jesper: Vi kommer jo fra hver vores verden, og der er da helt klart noget, der er meget kontrastfyldt, men vi har ligesom formået at tage det bedste fra begge verdener. Jeg tror personligt, at jeg har bedst af venskaber, hvor jeg både har samklang og modspil – og finder noget inspiration. Det får jeg her. Poul: Jeg får også meget ud af at lytte til Jesper – både når vi holder kurser sammen, men også uden for klasselokalet. Hvis jeg havde rejst med en person, som jeg ikke var venner med, havde vi ikke fået den samme dynamik. Vi får hele tiden udviklet og afviklet hinandens synspunkter.

Hvor er de største forskelle mellem jer?

Poul: Når vi for eksempel snakker om taknemmelighed, kan jeg sige helt klart, at jeg er taknemmelig for noget, fordi Gud har givet mig det.

Jesper: Herudover er Poul en mester i at dyrke provokationen på en rigtig god måde. Han er god til at gøre det til sit virkemiddel, men det falder mig ikke naturligt på samme måde. Og så byder Poul ind med noget andet end videnskabelige undersøgelser.

Bliver I også uenige?

Jesper: Når vi bevæger os ned ad et spor, der bærer for meget præg af positiv psykolog og selvudvikling, så minder Poul mig straks om kontrasten i, at der også er noget, der hedder selvafvikling.

Poul: Man bør kigge udad på sine medmennesker fremfor indad på sig selv. Det er det modsatte af selvudvikling. Det, jeg kalder en form for selvafvikling. Vi er også lidt uenige om passioner. Jeg er kommet frem til, at ens største passion er en selv.

Jesper: Poul taler på vegne af rigtig mange her. Men det er jo meget lidet flatterende.

Hvad er det bedste ved jeres venskab?

Poul: Humoren betyder enormt meget.

Jesper: Ja, vi griner meget. Hold nu op! Vores fællesnævner er en eller anden form for lethed til livet, selvom vi ser mange svære ting i kraft af vores arbejde.

Poul: Det er aldrig kedeligt at være sammen med Jesper. Vi kan grine sammen og samtidigt have alvorlige samtaler om nogle emner.

Jesper: Vi kan begge se nuancerne i livet. Nuanceringen har et kæmpe potentiale. Især når tingene er svære.

Venskaber

Bagsiden har i denne miniserie ladet nogle vennepar sætte ord på deres venskab. Dette er den sidste artikel i serien.

Kristeligt Dagblad er dog ikke færdig med emnet. Den 27. august udkommer magasinet Venskab. I tillægget, som leveres sammen med avisen, kan du blandt andre møde Ghita Nørby og hendes veninde gennem 86 år, billedkunstner Nulle Øigaard.