Prøv avisen
Julekalender

Vores hverdagssprog er fyldt med bibelcitater

Ordsprog fra Bibelen optræder først i hverdagssproget fra 1700-tallet. Foto: Jakob Dall/Polfoto

Tidligere var Bibelen hovedleverandør til danskernes hverdagssprog. I dag bruger vi stadig mange kristne referencer og ordsprog, men uden at kende den oprindelige betydning, og derfor bruger vi dem ofte helt forkert

”Det vrimler med dem. Vores sprog er simpelthen fyldt med bibelske referencer, ikke mindst i vores ordsprog,” siger professor og kulturforsker Johs. Nørregaard Frandsen, da han bliver spurgt, hvordan det nu lige er med de kristne spor i vores hverdagssprog.

Og som eksempler nævner han blandt andet de vise ord: ”Man skal ikke kaste perler for svin” og ”Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe”, der begge stammer fra Matthæusevangeliet.

Problemet er bare, at vi i dag helt har glemt, hvor talemåderne kommer fra, og hvad de oprindelig betyder, siger kulturforskeren. Og hvorfor det er problematisk, vender vi selvfølgelig tilbage til. Men allerførst skal vi lige have udredt, hvornår de bibelske ordsprog begynder at dukke op i vores sprogbrug.

”Det gør de faktisk først i 1700- og 1800-tallet, efter vi har fået en samlende sprogkode i Danmark. Først herefter kan man overhovedet tale om et fælles hverdagssprog, og det er i denne periode fyldt med kristent indhold, da Bibelen på det tidspunkt stadig er hovedleverandør til sproget,” fortæller Johs. Nørregaard Frandsen.

Samtidig var der dog også en vigtig vekselvirkning mellem samtiden og det bibelske indhold. For hver gang, Bibelen blev oversat, tog oversætteren nemlig ofte afsæt i den eksisterende virkelighed i sin oversættelse.

”Det ser man for eksempel i ordsproget med ’skæppen’. Det er fra oversættelsen i midten af 1800-tallet og giver læseren et meget genkendeligt billede, som let kan forstås i forhold til den verden, han eller hun lever i, hvor ’skæppe’ var en kendt måleangivelse. I dag siger det os derimod ikke så meget, men er stadig en del af vores sprogbrug,” siger Johs. Nørregaard Frandsen.

Og så er vi fremme ved det problematiske i vores nutidige brug af de kristne ordsprog. For ofte sker der det, at vi bruger dem systematisk forkert – også når det gælder ordsproget om ikke at sætte sit lys under en skæppe.

”I dag bruger vi det ind i det moderne og individualiserede menneskesyn og tror, at det bakker denne optik op: At du ikke skal putte med dit talent. At du skal tro på dig selv og være stolt over dine evner. Men det betyder faktisk det stik modsatte. For det er Guds lys, det handler om. I virkeligheden betyder ordsproget, at du skal være ydmyg, så du kan anerkende og se lyset uden for dig selv. Det er det lys, du aldrig må ’sætte under en skæppe’. Og igen er det jo et tydeligt tegn på, at vi i dag bruger sprog, der er løsrevet fra sin oprindelige kontekst,” siger Johs. Nørregaard Frandsen, der derfor også taler om et sprogligt tab, hvor adgangen til et mere poetisk og nuanceret sprog er sandet til.

”Det er blandt andet derfor, jeg gerne vil have morgensangen tilbage i skolen. Det ville give os adgang til et stort sprogreservoir og dermed gøre vores hverdagssprog meget mere rigt.”