Prøv avisen

Vovet film fra 1960’erne gjorde Elinor berømt

Elinor Infred er i dag 83 år, og hun har aldrig i sit liv haft det bedre, siger hun. Foto: Jens Welding Øllgaard

83-årige Elinor Infred spillede hovedrollen i filmen ”Villa Vennely” fra 1964. Den gav hende penge til at åbne en kjoleforretning på Nørrebro, som hun stadig driver

”Callgirl-centralen”, ”Copenhagen Call Girl” eller ”Villa Vennely”. Alle tre titler dækker over samme film fra 1964 med Elinor Infred i rollen som den prostituerede Anita. Filmen, der handler om narkomani, prostitution og gangstere, vakte stort røre herhjemme.

”Man måtte ikke være nøgen på film dengang, så hele branchen pegede fingre ad ’Villa Vennely’. Jeg havde dog fortalt instruktøren, at jeg godt kunne være letpåklædt, men ikke nøgen,” siger Elinor Infred. Og sådan blev det. Filmen blev vist over hele landet og i en række andre lande, for eksempel England, Tyskland og USA, og Elinor tjente penge nok til at åbne en tøjbutik i Mimersgade 62, der senere voksede til en kæde på seks butikker fordelt over hele København.

I kølvandet på ”Villa Vennely” fik Elinor mange tilbud. Nogle af dem kom fra romantiske bejlere verden over, og andre fra mænd og kvinder, der ikke brød sig om hendes optrædener i tv så vel som i dagspressen, og som bestemt ikke var blege for at skrive, hvad de syntes om hende.

Men alle bejlerne måtte kigge langt efter Elinors sorte lokker, for hun havde allerede fundet den mand, hun ville tilbringe resten af livet med, en sømand ved navn Bjørn, der gik i land af kærlighed til den unge butiksejer.

Men så kom den økonomiske nedtur.

”Jeg havde engang en dårlig chef, der underbetalte os, og sådan en chef ville jeg ikke være. Jeg var simpelthen for god ved mine ansatte, og pludselig havde jeg et kæmpe stort underskud,” fortæller Elinor Infred.

Forretningen gik konkurs, og den eneste butik, hun kunne beholde, var den, der lå, hvor det hele startede: på Nørrebro.

Elinor Infreds mand blev siden dement, og hun brugte fire lange år på at passe og pleje både ham og butikken, inden han døde.

”Jeg sagde tit til ham, at når han døde, havde jeg ikke lyst til at leve mere, men det er nu 12 år siden, og det har været de 12 bedste år af mit liv, måske er det, fordi jeg sammenligner dem med de fire forfærdelige år, hvor min mand var syg. Det her er den bedste tid i mit liv, roligt og afslappet, man skal ikke mere, og ingen stiller krav til en.”

Selvom 83 år kan lyde af meget, er de ingen hindring for Elinor. Hver dag går hun fra sit hjem på det indre Østerbro til butikken på det ydre Nørrebro, og i weekenderne tager hun sig sågar en tur op ad trapperne til Rigshospitalets 16. etage med kun nogle få pauser for at få motion.

”Hvis nogen spurgte mig, om jeg ville være 18 år igen, så ville jeg altså blive dybt fortvivlet. Jeg ønsker ikke at være en dag yngre, end jeg er, men det kan jo være, at jeg får lyst til det, hvis helbredet bliver dårligt. Hvem ved.”

179293920
Et fotografi af Elinor Infred, som hun så ud i 1960’erne. Foto: Jens Welding Øllgaard
Ovenover ses et af de utallige håndskrevne breve, hun fik af især mandlige 
beundrere, efter at hun i 1964 medvirkede i den vovede film ”Villa Vennely”. Foto: Jens Welding Øllgaard