Billedet af den gale kejser Nero er en myte

Nero kunne være brutal. I Gyldendals fremmedordbog finder vi tilmed ordet ”neronisk”, som betyder grusom.

Nero var i høj grad drengekejseren. Denne buste er fra de første år af hans tid som kejser. Han var omkring 17 år og havde allerede været gift med sin stedfars datter i et par år.
Nero var i høj grad drengekejseren. Denne buste er fra de første år af hans tid som kejser. Han var omkring 17 år og havde allerede været gift med sin stedfars datter i et par år. Foto: Facundo Arrizabalaga/EPA/Ritzau Scanpix

De romerske historikere Tacitus og Suetonius spiller en vigtig rolle i, hvordan eftertiden har set Lucius Domitius Ahenobarbus – manden der i folkemunde i over 2000 år har været kendt som kejser Nero.

De to historieskrivere gjorde tjeneste under det flaviske dynasti, som kom til magten efter en ét år lang borgerkrig og efter kejser Nero, der tog sit eget liv i en alder af beskedne 30 år, fordi han var faldet i politisk unåde.

Han var drengekejseren, der blot var 16 år, da han besteg tronen i Rom, og han skulle vise sig at være den sidste kejser i det julisk-claudiske dynasti. Han var stedsøn til kejser Claudius, der havde giftet sig med Neros mor, Agrippina den Yngre, som er mistænkt for at have forgiftet sin mand og dermed banet vejen til tronen for sin søn af første ægteskab.

En ny stor udstilling på British Museum i London fortæller historien om kejser Nero, og et af de vigtigste mål er at gøre op med nogle af de sejlivede myter om Nero, som vi ikke mindst har fra de romerske historikere Tacitus og Suetonius.

”Når vi ser Nero som en gal mand, skyldes det, at de, der beskrev ham som en galning, var rigtigt gode til deres job. Og vi elsker alle de historier, men hvis man studerer dem nærmere, giver de ingen mening overhovedet,” fortæller kurator Francesca Bologna, der har været med til at planlægge udstillingen, som har titlen ”Nero: Manden bag myten”.

Udstillingen tager også fat i den store og ødelæggende brand, som raserede Rom i ni dage i år 64. Rom var dengang jævnligt ramt af brande, men denne var usædvanlig lang og ikke mindst ødelæggende i en by bygget op om små snævre gader og overbefolkede billige huse.

Børnelærdommen er, at det var Nero, der anstiftede branden, og at han i al sin galskab grinende så til, mens den evige stad gik op i flammer.

Udstillingen på British Museum viser, at Nero ikke var i Rom, da branden brød ud, men at han kom tilbage og ledede genopbygningen efter branden. Han gav en ny jødisk sekt skylden – en sekt som senere blev kendt som kristne. Mange blev henrettet på Neros ordre, og det skete på den mest brutale vis. De blev brændt på bålet.

Nero kunne være brutal. I Gyldendals fremmedordbog finder vi tilmed ordet ”neronisk”, som betyder grusom.

”Nero var den sidste kejser i det julisk-claudiske dynasti. Efter hans død fulgte et år med borgerkrig, før det flaviske dynasti kom til magten. Og de ville ikke ligne en kopi af Nero og hans dynasti. De ville ikke fremstå som gale herskere, der kom uretmæssigt til magten. De fremstillede derfor deres forgængere som virkeligt rædselsfulde,” siger Francesca Bologna med henvisning til de historiske overleveringer, som med deres overdrivelser var med til at gøre Nero til en af de mest kendte romerske kejsere.

”Når historien om Nero er så populær, handler det også om, at historien om den gale kejser med storhedsvanvid blev genfortalt i film og anden populærkultur,” fortsætter kuratoren.

Udstillingen ”Nero: Manden bag myten” på British Museum i London fortæller historien om kejser Nero og gør op med nogle af de sejlivede myter om ham som en tyran. På udstillingen finder ma også dele af rustninger fra gladiatorer. Udstillingen åbnede i slutningen af maj og vises frem til slutningen af oktober i år.
Udstillingen ”Nero: Manden bag myten” på British Museum i London fortæller historien om kejser Nero og gør op med nogle af de sejlivede myter om ham som en tyran. På udstillingen finder ma også dele af rustninger fra gladiatorer. Udstillingen åbnede i slutningen af maj og vises frem til slutningen af oktober i år. Foto: Justin Ng /Avalon/Ritzau Scanpix