25 år med Dansk Folkeparti:
Fra uro i Fremskridtspartiet til et valg afgjort af ”klimatosser”



Siden stiftelsen for 25 år har Dansk Folkeparti oplevet både op- og nedture. Her er nogle af de vigtigste begivenheder fra partiets hidtidige historie



Af Rasmus Fahrendorff
6. oktober 2020

Facebook
Twitter



 

Stemningen er trykket, da Fremskridspartiet efter et kaotisk landsmøde i september 1995 holder krisemøde på Christiansborg. På landsmødet medfører et politisk opgør mellem Pia Kjærsgaard og gruppeformand Kim Behnke en fløjkrig, der kulminerer ved, at folketingsmedlemmet Kristen Poulsgaard kalder den nuværende formand, Kristian Thulesen Dahl, for en ”tøsedreng”.
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

 







 

Den 6. oktober 1995 stifter Pia Kjærsgaard, Poul Nødgaard, Ole Donner og Kristian Thulesen Dahl Dansk Folkeparti på Christiansborg. De er alle fire afhoppere fra Fremskridspartiet. Indenrigsministeriet tildeler det nystiftede parti partibogstavet O.
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

 







 

I april 1996 kan Dansk Folkeparti med Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl i spidsen aflevere 20.097 vælgererklæringer til Indenrigsministeriet. Erklæringerne er indsamlet på 188 dage og betyder, at Dansk Folkeparti er opstillingsberettiget til folketingsvalget to år senere.
Foto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix

 







 

I forbindelse med et interview med en journalist er Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, i foråret 1998 inviteret til Nørrebro i København. Her forsøger autonome at overfalde hende, og hun må søge tilflugt i en bank. På billedet har politiet netop fået hende gelejdet ind i en af deres mandskabsvogne.
Foto: Claus Bjørn Larsen/NF/Ritzau Scanpix

 







 

Ved partiets første folketingsvalg den 11. marts 1998 får partiet 7,5 procent af stemmerne. Omkring 252.000 danskere har stemt på partiet, og Dansk Folkeparti går fra at have fire til 13 mandater i Folketinget.
Foto: Morten Juhl/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

 







 

Dansk Folkeparti markerer sig hurtigt i indvandringsdebatten, og retorikken falder ikke i alles smag. I 1999 udtaler daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) de ikoniske ord fra Folketingets talerstol: ”Stuerene, det bliver I aldrig.”
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

 







 

Præsterne Jesper Langballe (tv.) og Søren Krarup (th.) beslutter sig op til folketingsvalget i 2001 for at stille op for Dansk Folkeparti. Det er især den store indvandring, der bekymrer dem. Søren Krarup betegner det, som at de to skal i Folketinget for at aftjene deres ”nationale værnepligt”.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

 







 

Ved valget i 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen bliver statsminister, sætter omkring 414.000 vælgere deres kryds ved Dansk Folkeparti. Det svarer til 12 procent af stemmerne, som partiet veksler til 22 mandater. Både Jesper Langballe og Søren Krarup bliver valgt ind, og sidstnævnte betegner valget som et ”systemskifte” i dansk politik.
Foto: Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix

 







 

Formand Pia Kjærsgaard jubler i Landstingssalen over valgresultatet ved folketingsvalget den 8. februar 2005. Dansk Folkeparti får 13,3 procent af stemmerne og samtidig yderligere to mandater.
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

 







 

Fremgangen fortsætter. Nu afdøde Mogens Camre (tv.) og Søren Krarup (th.) er i godt humør på valgaftenen til folketingsvalget den 13. november 2007. Partiet opnår 13,9 procent af stemmerne og går et enkelt mandat frem til 25.
Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix

 







 

Pia Kjærsgaard har smidt skoene, mens hun venter på valgresultatet til folketingsvalget den 15. november 2011. For første gang går Dansk Folkeparti lidt tilbage. Partiet opnår 12,3 procent af stemmerne og får 22 mandater.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

 







 

Efter 17 år som partiformand beslutter Pia Kjærsgaard, at hun ikke genopstiller som formand ved partiets årsmøde i 2012. Hun efterfølges af Kristian Thulesen Dahl, en anden af partiets fire stiftere, der ved årsmødet bliver valgt enstemmigt.
Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix

 







 

Ved europa-parlamentsvalget i maj 2014 opnår Morten Messerschmidt 465.758 personlige stemmer, hvilket er det højeste antal for en dansker nogensinde. Det fejrer han på valgaftenen med blandt andet et stykke flæskesteg.
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

 







 

Ved det første folketingsvalg med Kristian Thulesen Dahl i spidsen opnår partiet et historisk godt valg. Dansk Folkeparti får den 18. juni 2015 741.746 stemmer og bliver med 21,1 procent af stemmerne og 37 mandater landets næststørste parti. Partiformand Kristian Thulesen Dahl, der er fan af fodboldklubben Liverpool, bryder på valgaftenen ud i sang og synger Liverpools slagsang ”You Never Walk Alone”.
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

 







 

Nedturen begynder. Dansk Folkeparti og især Morten Messerschmidt er i august 2016 under anklage for at have misbrugt EU-midler i den såkaldte Meld- og Feld-sag. Partiet indvilliger i at betale nogle af midlerne tilbage. Senere kommer det frem, at der muligvis er underskrevet nogle falske regninger, og det bliver af EU’s antisvindelsenhed, Olaf, konkluderet, at Dansk Folkeparti har brugt mere end 4 millioner kroner af EU’s midler på ulovlige formål. Sagen ligger stadig hos bagmandspolitiet i Danmark og er endnu ikke afgjort.
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

 







 

Måske tog Poul Nyrup Rasmussen munden for fuld, da han sagde, at Dansk Folkeparti aldrig ville blive stuerene. I hvert fald nærmer de to nye formænd, Mette Frederiksen (S), der i dag er statsminister, og Kristian Thulesen Dahl sig hinanden i 2017. Her giver de et fælles interview til Fagbladet 3F, hvor ingen af dem afviser, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti på et tidspunkt kan danne regering sammen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

 







 

Og nedturen fortsætter. Ved folketingsvalget på Grundlovsdag den 5. juni 2019 opnår Dansk Folkeparti kun 8,7 procent af stemmerne og må sige farvel til 21 af partiets 37 mandater. På indvandringspolitikken er partiet presset af både Socialdemokratiet fra venstre og fra det nye parti Nye Borgerlige fra højre. Selv har tidligere partileder Pia Kjærsgaard fra scenen også et andet bud på en forklaring: ”Måske er det alle klimatossernes skyld?” spørger hun.
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

 







 

I sommeren 2020 blæser Morten Messerschmidt i flere af landets aviser til kristen værdikamp, og kort efter bliver han udnævnt til partiets næstformand. Samtidig stopper Søren Espersen på posten og træder ud af gruppeledelsen. Billedet her af formand Kristian Thulesen Dahl (tv.) og den nyudnævnte næstformand (th.) er fra partiets sommermøde i slutningen af august.
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix




 
 


KREDITERING